En af årsagerne bag immunterapi-udløst gigtsygdom fundet

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en af mekanismerne bag en type gigtsygdom, som kræftpatienter kan udvikle efter at have modtaget immunterapi. Den viden skal bruges til at undersøge, hvilken behandling disse patienter har mest gavn af.

Under kræftbehandling med immunterapi får halvdelen af patienter med allerede eksisterende inflammatorisk gigt, sygdomsudbrud, fortæller Tue Wenzel Kragstrup. Foto: AU Kommunikation.

De seneste år har forskere vist en sammenhæng mellem kræftbehandling med immunterapi og gigtsygdom. Gigtsygdommen menes at være opstået som en bivirkning til behandlingerne. Nu har forskere fra Aarhus Universitet identificeret en af årsagerne bag gigtsygdommen.

”Det er et vigtigt fund. Vi er nødt til at forstå mekanismerne bag gigtsygdommen, hvis vi skal give patienterne den bedste behandling,” Tue Wenzel Kragstrup, som er seniorforskeren bag studiet.

Speciel type medicin

Resultaterne fra forsøget peger særligt i retning af den type biologisk medicin, som er rettet mod et betændelsessignalstof, der er en godkendt behandling til blandt andet kronisk leddegigt og psoriasisgigt.

”Vi har identificeret en meget specifik forandring i en undertype af immunforsvarets celler og vist, hvordan denne forandring medfører en større mængde af betændelsessignalstoffet, som hedder TNF alfa,” fortæller Anne Sofie Sørensen, der har haft ansvar for at udføre de fleste af forsøgene i laboratoriet.

Immunterapi er stadig en relativ ny behandlingsform, derfor er der heller ikke meget viden om gigtsygdommen, som opstår på baggrund af denne kræftbehandling.

”Kræftbehandlingerne sætter gang i immunforsvaret for at bekæmpe kræftcellerne, men aktiveringen af immunforsvaret bliver nogle gange for meget. Hvis dette sker, opstår såkaldte autoimmune sygdomme, herunder gigt,” forklarer Tue Wenzel Kragstrup.

Et fund med store perspektiver

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Arthritis Research and Therapy.

”Vores resultater er baseret på reagensglasmodeller i laboratoriet fra ledvæskeceller fra patienter som allerede har en gigtsygdom. Resultaterne kan bruges som vejledning i forhold til videre klinisk afprøvning, for at finde ud af om de samme forhold er gældende for patienter, som behandles med immunterapi,” siger Tue Wenzel Kragstrup.

Studiet er på linje med kliniske observationer med brug af biologisk medicin til behandling af gigt forårsaget af immunterapi. Disse beretter om god effekt af medicin rettet mod netop betændelsessignalstoffet TNF alfa.

”Det fantastiske er, at vi kan overføre alt det vi ved om leddegigt og psoriasisgigt til denne nye gigtform. Vi har således allerede mange lægemidler, der retter sig mod overaktive immunceller som eksempelvis biologisk medicin til betændelsessignalstoffer. Derfor kan fundet i laboratoriet lynhurtigt overføres afprøvning i kliniske undersøgelser med lægemidler som er gennemtestet i forhold til bivirkninger og risici,” forklarer Tue Wenzel Kragstrup.

Næste skridt er ifølge forskerne at lave nye laboratorieforsøg med kombinationer af immunterapi og gigtlægemidler for at afklare, hvilke lægemidler som vil kunne fjerne gigtbetændelsen uden at nedsætte den gavnlige effekt af immunterapi på kræftcellerne.

Bag om resultatet

  • Studiet er baseret på reagensglasmodeller
  • Samarbejdspartnere: Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
  • Undersøgelsen er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Gigtforeningen og Kræftens Bekæmpelse
  • Den videnskabelige artikel kan læses i Arthritis Research and Therapy

Kontakt

Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
E-mail: kragstrup@biomed.au.dk