Øjensygdommen aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til synstab og blindhed blandt ældre i den vestlige verden.

Den mest aggressive form er såkaldt våd AMD – en sygdom, hvor dannelsen af nye kar i nethindens underliggende årehinde resulterer i væske og hævelse i øjet.

I et nyt studie fra Aarhus Universitet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige øjentidsskrift Investigative Ophthalmology & Visual Science (IOVS), har forfatterne gennemgået de seneste fem års studier i en model for sygdommen – svarende til 380 videnskabelige artikler. Forskning i mekanismerne bag sygdommen – og dermed udvikling af nye behandlingsmetoder –  baserer sig nemlig ofte på forsøgsdyr, der får kunstigt skabte karnydannelser i øjet – typisk ved hjælp af laser.

Gennemgangen af de mange studier viser en skævhed i brugen af forsøgsdyr – forskere vælger oftest at benytte unge, raske hanmus, selvom man ved, at musens køn og alder spiller en rolle for graden af karnydannelse.

”Det er langt overvejende unge, raske hanmus, der bliver brugt ved forskning i denne form for karnydannelse. Det er smart ud fra et etisk, økonomisk og tidsmæssigt perspektiv, da musen er billig sammenlignet med større forsøgsdyr, og studierne kan gennemføres relativt hurtigt. Desuden begrænses den biologiske variation. Men AMD er en sygdom, der hyppigst optræder i den ældre del af befolkningen, og sygdommen optræder lige så hyppigt hos kvinder, måske endda lidt hyppigere, når man ser på den våde AMD,” forklarer læge og ph.d.-studerende Bjørn K. Fabian-Jessing, der er førsteforfatter på studiet.

Rapporterer for lidt

Tidligere studier har vist uoverensstemmelse mellem de behandlingseffekter, man ser i dyrestudier, og i kliniske forsøg på mennesker.

”Vi ser formentlig et translational gap, fordi forskningen ikke sker i den mest relevante dyremodel. En større biologisk variation kunne opnås ved fx at bruge flere hunmus og/eller ældre dyr. Det kan sandsynligvis øge translaterbarheden til kliniske forsøg – og måske i sidste ende reducere mængden af forsøgsdyr, da resultaterne fra de prækliniske dyreforsøg i så fald bedre vil kunne ekstrapoleres,” siger Bjørn K. Fabian-Jessing.

Udover at beskrive dyremodellerne sætter artiklen også fokus på graden af rapportering.

”Vi kan konstatere, at mange studier undlader at rapportere vigtige variabler, som fx hvor mange mus der er blevet brugt. Det gør det svært at sammenligne studier og vurdere værdien af resultaterne. Det er bekymrende, fordi det bliver umuligt at reproducere resultaterne, og det går ud over troværdigheden,” siger Bjørn K. Fabian-Jessing.

Kalder på bedre retningslinjer

Data er ikke blevet opsamlet og syntetiseret på øjenområdet på denne måde tidligere.

”Det nye studie kalder på udvikling og opdatering af retningslinjerne ved disse dyremodeller,” siger Bjørn K. Fabian-Jessing, og han bakkes op af professor Thomas Corydon, der også står bag studiet.

”Implementering af specifikke retningslinjer vil forbedre både kvaliteten, værdien og sammenligneligheden af dyreforsøg, hvilket naturligvis vil være til stor gavn for forskning, forståelse og fremtidig behandling af øjensygdomme,” siger Thomas Corydon.

Han opfordrer ledende forskere på området til at udarbejde konsensusbaserede guidelines, som det er set tidligere for anden præklinisk forskning inden for andre medicinske specialer.

”Implementeringen af højere metodologiske standarder, større biologisk variabilitet inden for dyremodellerne og højere grad af relevant, detaljeret rapportering vil resultere i forskning af højere kvalitet, der vil være mere direkte sammenlignelig. På den måde kan man som samlet forskerkonsortium i højere grad arbejde i samme retning - til gavn for patienterne og måske ved hjælp af færre forsøgsdyr, da der ikke vil være samme grad af spildte forsøg,” siger Thomas Corydon.

Bag om forskningsresultatet

• Fakta om studietype: Systematisk review
• Ekstern finansiering: VELUX Fonden, Øjenforeningen, Synoptikfonden
• Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: https://iovs.arvojournals.org/article.aspx?articleid=2783555

Kontakt

Læge og ph.d.-studerende Bjørn Kristensen Fabian-Jessing
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: bkfj@biomed.au.dk

Professor Thomas Corydon
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: +45 28 99 21 79
Mail: corydon@biomed.au.dk