En behandling med fæcestransplantation i tarmen er en effektiv kur – og langt overlegen i forhold til nutidens standardbehandling – over for en livstruende infektion, der hvert år rammer mellem 2500 og 3000 danskere.

Det er konklusionen i et nyt studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Gastroenterology & Hepatology.

I studiet har forskerne undersøgt den banebrydende behandling med fæcestransplantation på patienter med infektionen Clostridioides difficile (C. difficile), der typisk rammer ældre eller i forvejen svækkede patienter.

Og resultatet af studiet er særdeles opløftende, fortæller Simon Mark Dahl Baunwall, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin og læge på Aarhus Universitetshospital.

”Vores nye studie viser, at vi effektivt kan kurere infektionen ved tidligt at anvende Fækal mikrobiota transplantation (FMT) efter endt standardbehandling for at forebygge tilbagefald,” siger han.

Potentielt dødelig infektion

Standardbehandlingen mod C. difficile består i dag af en antibiotikakur, men infektionen er genstridig og vender tilbage for mange patienter.

I nogle tilfælde kan infektionen være dødelig, fordi gængse behandlingsmuligheder er utilstrækkelige.

FMT-behandling tilbydes i dag kun i forbindelse med de mest genstridige tilfælde, hvor der er registreret tre infektioner eller mere.

Men studiet, hvor 42 patienter har deltaget, tyder på, at langt de fleste patienter helt kan kureres med den nye behandling.

”Vi fandt, at behandlingen med FMT efter endt standardbehandling kurerede 19 ud af 21 patienter, hvorimod kun syv ud af 21 behandlet med placebo eller yderligere antibiotika blev kureret. Altså var sandsynligheden for at kurere infektionen godt tre gange større efter behandling med FMT fremfor vores nuværende standardbehandling alene,” forklarer Simon Mark Dahl Baunwall.

Studie måtte indstilles

FMT-behandlingen foregår ved at overføre rask donorafføring, som indeholder et komplet mikrobielt tarmøkosystem til patienter med forstyrrelser i deres tarmmikrobiota.

Effekten af behandlingen var i studiet så markant, at projektet måtte indstilles af etiske grunde.

”I sjældne tilfælde sker det, at man opdager, at behandlingen, man undersøger, er så effektiv, at det er etisk uforsvarligt at fortsætte,” siger Simon Mark Dahl Baunwall og fortsætter:

”Vores studie er et eksempel på, at den ny FMT-behandling tydeligt er så meget bedre end standardbehandlingen med antibiotika, at det vil være uetisk at fortsætte, fordi patienterne i kontrolgruppen ville risikere ikke at få FMT-behandlingen.”

Stort potentiale for FMT-behandling

Danmark er det land i Europa, der er længst fremme med udrulningen af behandlingen til den pågældende patientgruppe. En kortlægning afslørede dog sidste år, at kun 25 procent af de patienter, som kunne have gavn af FMT-behandlingen, fik den tilbudt. I Europa er det kun én ud af ti.

Og meget tyder på, at FMT ikke kun er en effektiv behandling til patienter med C. difficile. Behandlingen testes i øjeblikket også på en lang række andre sygdomme, hvor forstyrrelser i tarmenes mikrobiota kan være en udløsende faktor.

”I øjeblikket gennemføres der på verdensplan mange studier med FMT-behandling mod forskellige sygdomme, hvor de mest lovende tyder på gavnlig effekt hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom og multiresistente bakterier,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.

Mere om Clostridioides og fæcesbank

• Den livstruende Clostridioides difficile er en slags ukrudtsbakterie, der kan vokse, hvis der ikke er andre bakterier til at holde den nede. Clostridioides vokser fx i tarmen, efter at man har fået antibiotika, som har nedbrudt de naturlige tarmbakterier.
• Foreløbig er flere end 70 raske fæcesdonorer tilknyttet en fæcesbank i Aarhus – alle rekrutteret via Blodbanken. Afføringsprøver afleveres inden for to timer i særligt sterile beholdere.
• Som fæcesdonor skal man være normalvægtig og fri af medicin.

Bag om forskningsresultatet:

Fakta om studietype: Studiet er en klinisk kontrolleret undersøgelse, hvor der tilfældigt trækkes lod om to behandlinger typisk standardbehandlingen og en ny behandling uden hverken patient eller læge ved hvilken af de to, der bliver givet. På den måde kan man sammenligne to behandlinger og videnskabeligt undersøge om en behandling er bedre end en anden.

Samarbejdspartnere: Studiet udgår primært fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet med deltagelse fra Lever-, Mave-  og Tarmsygdomme, Ældresygdomme samt Blodbank og Immunologi. Studiet er en del af Center for fæcestransplantation (CEFTA) www.cefa.au.dk, som er et Innovationsfondsstøttet projekt med deltagelse fra både Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet.

Ekstern finansiering: Studiet er støttet af Innovationsfonden Danmark (j.no. 8056-00006B)

Læs den videnskabelige artikel her

Kontakt: 

Simon Mark Dahl Baunwall, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin.
Mail: simonjorgensen@clin.au.dk 
Telefon: 22318017