Et imponerende forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har kortlagt hvilke behandlinger for udvalgte ryglidelser, der er de mest sundhedsøkonomisk effektive. Forskningen viser bl.a., at såkaldt fast-track rehabilitering efter stabiliserende rygoperationer – altså accelereret rehabilitering, hvor man skal hurtigt op og i gang efter en operation – ikke virker.

Projektet, der har været et unikt samarbejde mellem sundhedsøkonomer, rehabiliteringseksperter og rygkirurger, har belyst alle faser i den rygkirurgiske behandling. Og som en del af projektet er nye behandlinger for discusprolaps, brud på rygsøjlen og kræftspredning til ryggen blevet introduceret.

De bedste behandlingsmetode er blevet fundet ved at måle både på patienternes behandlingsresultater og behandlingens økonomiske effektivitet, vurderet ud fra Nationale Økonomiske Registre og livskvalitetsmålinger. Denne kombination giver den stærkeste evidens og gør det muligt at sammenligne omkostningseffektiviteten ved forskellige medicinske behandlinger, altså omkostningerne per ændring i livskvalitet. 

Fast-track rehab duer ikke til rygge

"Resultaterne viste tydeligt, at fast-track rehab ikke virker på rygområdet. Organismen skal bruge længere tid på at hele op, før patienterne går i gang med at bruge ryggen igen," fortæller Cody Bünger, der er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor i rygkirurgi på Aarhus Universitet.

"Disse patienter får brug for flere sundhedsydelser, og derfor er fast-track rehabilitering hverken for patienterne eller samfundsøkonomien den bedste løsning." 

Skoliose-operationer virker

Til gengæld viste projektet, at operationer af skoliose-patienter – patienter med rygskævhed og/eller slidgigt– er en god samfundsøkonomisk forretning.

"Vi kan se, at disse patienter opnår gode resultater af deres operationer – og efter operationen har de mindre kontakt til sundhedsvæsenet og er derfor en mindre økonomisk belastning for samfundet."

Generelt viste projektet, at arbejdsløse og lavtuddannede var storforbrugere af ydelser på sundhedsområdet - også efter rygoperationer. Derimod har høj alder og andre sygdomme end ryglidelser hos udvalgte patienter ikke den store betydning for, om man belaster samfundets økonomi.

En stor belastning i fremtiden

Ryglidelser er blandt de væsentligste årsager til sygemelding, førtidspensionering og nedsat livskvalitet. I løbet af et år vil 40 procent af danskerne opleve rygsmerter og halvdelen vil søge behandling. Det koster samfundet omkring 10 mia. kr. årligt.

Antallet af ryglidelser stiger i takt med den øgede andel af ældre i befolkningen. Derfor forventer man et øget antal patienter med slidgigt, forsnævring af rygmarvskanalen, osteoporose-sammenfald og kræftspredning til ryggen, som er alvorlige og ofte operationskrævende lidelser. Derfor arbejder forskerne fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet på nye operationsmetoder, der minimerer det kirurgiske traume og antallet af komplikationer.

 Yderligere oplysninger 

Professor, overlæge, dr. med. Cody Bünger
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling
Telefon: 40 35 69 47