Forskere kortlægger CPR-fordele
Det danske CPR-register er en guldgrube for sundhedsforskningen, men potentialet udnyttes ikke fuldt ud. Det mener aarhusianske forskere, der som de første har kortlagt, hvordan det danske CPR-system kan udnyttes i sundhedsvidenskabelig forskning.
Er der en sammenhæng mellem en ny hofte og blodprop i benet? Har børn født ved kejsersnit større risiko for at få kræft end andre børn? Og er man mere udsat for blodpropper, hvis ens mor eller far døde af en blodprop? Det er nogle af de spørgsmål som epidemiologisk forskning undersøger.
Nu har en forskningsgruppe af kliniske epidemiologer og biostatistikere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kortlagt de forskellige metoder til at udnytte de danske CPR-numre til at opnå ny viden til gavn for sundhedssektoren:
”Det er helt unikt for Danmark, at vi har et system som CPR-registeret, der følger borgere fra vugge til grav. De fleste læger og forskere ved, at forskellige registre kan kædes sammen ved hjælp af CPR-numrene. Men mange kender ikke det fulde potentiale ved registeret. Derfor har vi lavet en kortlægning, der beskriver de forskellige muligheder,” siger læge og ph.d.-studerende Morten Schmidt fra Klinisk Epidemilogisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.
Artiklen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Epidemiology med en tilhørende leder.
9,5 mio. cpr-numre
Alle danskere har et lovpligtigt cpr-nummer. Det betyder, at man har data tilbage fra 2. april 1968, hvor registeret blev oprettet. Registeret, der opdateres dagligt, indeholder i dag ca. 9,5 mio. unikke cpr-numre tildelt borgere i Danmark og Grønland, heraf er 5,7 mio. CPR-numre aktive.
Forskerne beskriver i artiklen syv forskellige metoder til at udnytte det omfattende CPR-register til sundhedsvidenskabelig forskning. Det gælder for eksempel den velkendte mulighed for at kæde forskellige registre sammen for at forudsige risikoen for bestemte sygdomme hos en patient. En anden fordel er prisen:
”I forhold til randomiserede kliniske studier - de såkaldte lodtrækningsstudier - er udnyttelse af registrene en kosteffektiv metode, der giver mulighed for at følge en stor kohorte af patienter gennem mange år,” siger Morten Schmidt.
Stort potentiale
Muligheden for at bruge CPR-registret til at identificere personer til store spørgeskemaundersøgelser med en jævn fordeling af respondenter er ifølge medforfatter Henrik Toft Sørensen, professor i klinisk epidemilogi og leder af Klinisk Epidemilogisk Afdeling på Aarhus Universitet, et godt eksempel på, hvordan klinisk epidemiologisk forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden/sundhedssektoren. Det er blandt andet sket i den store nationale ”Hvordan har du det”-undersøgelse.
Henrik Toft Sørensen understreger, at data selvfølgelig skal håndteres fortroligt og anonymt efter Persondataloven. Generelt mener han dog, at muligheden for at få unik viden, der kommer patienterne til gavn, langt overskygger den risikoen for misbrug af data.
_______________________________
Brug af CPR-registeret som forskningsredskab
Artiklen beskriver, hvordan CPR-registret kan bruges til at:
- Sammenkoble registre på individniveau
- Følge patienter over mange år
- Identificere død som et endepunkt i undersøgelser
- Konstruere kontrolgrupper fra baggrundsbefolkningen i kohorte studier
- Konstruere kontrolgrupper i case-control studier
- Konstruere familie-kohorter til undersøgelse af familiær sygdomsrisiko
- Udvælge tilfældige personer til befolkningsundersøgelser
____________________________
Læs mere
_______________________________
Kontakt
Henrik Toft Sørensen, professor, overlæge, dr.med., ph.d
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
E-mail: hts@clin.au.dk
Tlf: 87 16 82 15 / 51 68 05 55