Mange af os husker nyhederne om hundeinternater, der meldte udsolgt, da COVID-19-nedlukningerne i 2020 satte en stopper for det sociale liv. Lande verden over rapporterede om eksplosive stigninger i antallet af kæledyrsadoptioner, og det  blev i høj grad tilskrevet, at folk søgte trøst og selskab fra dyr for at håndtere følelser som isolation, angst og depression. Men en ny omfattende undersøgelse udført af forskere fra Aarhus Universitet og King's College London tyder på, at fordelene ved at eje et kæledyr er overvurderede.

Studiet, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Mental Health & Prevention, afslører, at det ikke nødvendigvis giver den følelsesmæssige hjælp, som mange forventer at eje et kæledyr.

Ingen mentale sundhedsfordele fundet

Undersøgelsen fulgte 6.018 personer i Storbritannien gennem  12 måneder og vurderede deres niveauer af depression, angst, anhedoni (tab af glæde) og ensomhed. I modsætning til de almindelige antagelser fandt undersøgelsen ingen beviser for, at det at eje et kæledyr forbedrede de mentale sundhedsresultater. Faktisk rapporterede kæledyrsejere lidt værre mentale sundhedstilstande sammenlignet med ikke-ejere.

"Selvom den forskning, der er lavet om emnet, har haft blandede resultater, blev vi oprigtigt overraskede over at finde ud af, at kæledyrsejere generelt oplevede lidt højere niveauer af depression, angst og anhedoni under COVID-19-pandemien," siger hovedforfatteren af undersøgelsen, professor Christine Parsons fra Institut for Klinisk Medicin:

"Det står i stærk kontrast til den fremherskende offentlige opfattelse, at kæledyr er gavnlige for mental sundhed."

Studiet efterprøvede 'Lassie-effekten'

En anden udbredt opfattelse er, at hundeejere i særdeleshed nyder godt af øget fysisk aktivitet og en mere struktureret daglig rutine, hvilket igen kan føre til forbedret mental sundhed.

Her fandt forskerne, at hundeejere faktisk var mere tilbøjelige til at dyrke daglig motion - (40% sammenlignet med 35% af ikke-ejere). Men den øgede aktivitet korrelerede ikke med bedre mentale sundhedstilstande, og der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem hundeejere og ikke-ejere med hensyn til at opretholde en daglig struktur.

Myten om den ensomme kattedame

Det eneste punkt, hvor et kæledyr er en gevinst for den mentale sundhed, er, når det handler om ensomhed. Fra populærkulturen kender mange klichéen om kattedamen, som er en ensom kvinde med mentale sundhedsproblemer. Den nye undersøgelse gav forskerne mulighed for at teste den kulturelle antagelse mod virkelighedens verden.

Blandt personer, der bor alene, rapporterede både hunde- og katteejere faktisk lidt lavere niveauer af ensomhed end dem uden kæledyr. Selvom effekterne var små, strider de stadig imod myten om den ensomme kattedame

Selvom kvinder i undersøgelsen tydeligvis var mere tilbøjelige til at eje katte (30,3 % sammenlignet med 22,7 % af mænd), var de ikke mere ensomme, deprimerede, angste eller anhedoniske end mænd, der ejede katte.

For dem, der boede sammen med en partner, familie eller samboer, rapporterede kæledyrsejere ingen målbar forskel i følelsen af ensomhed.

Håber på en mere oplyst debat

Ifølge professor Christine Parsons kan den nye undersøgelse være med til at styre forventningerne til de mentale sundhedsfordele ved at eje et kæledyr. Hun håber, at resultaterne vil nuancere den offentlige opfattelse og mediedækningen, som  generelt favoriserer den positive fortælling.

"Vores resultater tyder på, at selvom kæledyr kan give selskab, er de på ingen måde en universalløsning for mentale sundhedsproblemer, især ikke i stressende perioder som en under pandemi," siger Christine Parsons.

Seniorforfatter på studiet Dr. Katherine Young, tilføjer:

"Undersøgelsen slutter sig til den øvrige forskning, der giver blandede resultater om kæledyrsejerskab og mental sundhed. Selvom nogle tidligere undersøgelser har antydet fordele, giver denne store og langvarende undersøgelse robuste beviser for det modsatte."

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er baseret på 6.018 besvarelser af online spørgeskemaer fra undersøgelsen Repeated Assessment of Mental Health in Pandemics (RAMP) og benytter internationale standarder for mål af mental sundhed som PHQ-9, GAD-7, MASQ-AD og UCLA Loneliness Scale.   
• Undersøgelsen er lavet i samarbejde med forskere fra King’s College London.
• Finansiering til studiet kommer fra Carlsbergfondets Young Investigator Fellowship og MQ - Mental Health Charity.
• Forfatterne rapporterer ingen interessekonflikter. 
• Læs den videnskabelige artikel her: https://doi.org/10.1016/j.mhp.2024.200354

Kontakt

Professor Christine Parsons
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin 
Interacting Minds Centre 
Telefon: (+45) 87 16 21 27 
Mail: christine.parsons@cas.au.dk