En nyopdaget gen-defekt hos folkeslag af inuitafstamning i Grønland, Canada og Alaska vil sandsynligvis medføre screening af alle nyfødte inuitter, som ellers har risiko for at dø af børnevacciner eller simple virusinfektioner.

Opdagelsen af gen-defekten er sket i et tæt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Newcastle University samt børnelæger og kliniske immunologer i Danmark, Grønland, Alaska og Montreal.

Læger på Rigshospitalet var i flere uger i vildrede over sygdomspræsentationen hos et grønlandsk barn på 22 måneder. Barnet viste tegn på meningitis, og der var også mistanke om tuberkulose, som er forholdsvist almindeligt på Grønland. Behandlingen virkede ikke efter hensigten og barnets tilstand var alvorlig. Lægerne kontaktede derfor i marts 2021 professor Trine Hyrup Mogensen på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Trine Mogensens gruppe har stor ekspertise i diagnostik gennem helgenomsekventering – en metode, hvor forskerne kortlægger hele den genetiske arvemasse hos en person ud fra en laboratorieanalyse af blod eller væv.

Analysen af barnets genetiske arvemasse var overraskende.

Må ikke skabe vaccine-skræk

”Der blev foretaget helgenomsekventering og påvist en defekt i genet IFNAR2. Vi troede først ikke, det betød noget, for det er en ny mutation, der ikke optræder i databaser som sygdomsfremkaldende,” forklarer Trine Mogensen.

Forskerne lavede analyser af patientens celler, som blandt andet blev inficeret med herpes- og mæslingevirus. Det stod hurtigt klart, at patientens celler slet ikke var i stand til at lave et antiviralt respons. Cellerne kunne ikke danne signalmolekylet interferon, der normalt frigives af celler under virusinfektioner for at mobilisere kroppens forsvarsmekanismer. I patientcellerne var der ukontrolleret virusproduktion, og cellerne døde simpelthen.

Trine Hyrup Mogensens gruppe kom i kontakt med kolleger i Newcastle, der også arbejder med gen-defekter i immunforsvaret.

De britiske forskere havde fokus på børn fra Alaska og Canada.

”Børnene døde eller blev meget syge efter Covid-infektion, influenza eller to-tre uger efter MFR-vaccine. Det er meget usædvanligt, men da vi sammenlignede gen-sekvenser, var der et match,” fortæller Trine Hyrup Mogensen.

”Den nye mutation er ikke opgivet til at være sygdomsfremkaldende, men det er helt tydeligt, at det er en gen-defekt,” forklarer hun.

Næste skridt var at finde ud af, hvor hyppig den alvorlige defekt er, og det var muligt i samarbejde med Københavns Universitet, som i en biobank opbevarer blodprøver fra 4600 grønlændere. Det viser sig, at 1 ud af 1500 har arvet gen-defekten fra begge forældre og dermed er ekstremt sårbar over for virusinfektioner og vacciner med levende virus som for eksempel MFR-vaccinen.

Der følger nu både et forskningsspor og et præventivt spor, som skal sikre inuit-familier fra at blive påvirket af gen-defekten og få alvorlige virusinfektioner.

”Det ekstremt vigtigt, at der ikke opstår antivaccine-reaktioner i de befolkninger, der er berørt. I Grønland tager 80 pct. imod MFR-vaccinen, men tallet er kun 40 pct. i de afsidesliggende byer,” forklarer Trine Hyrup Mogensen, der er i kontakt med den lægelige overordnede i Grønland.

Kan undgå dødsfald

”Gen-defekten er så hyppig i populationen, at vi kan bringe studiet ud og forhåbentlig skabe en forandring for mange familier. Vi kan undgå dødsfald. Det handler om, at familierne skal lade sig vaccinere og undersøge. Børn med gen-defekten skal undgå levende vacciner. De skal tidligt have forebyggende, antivirale stoffer og ikke-levende, sikre vacciner mod influenza og COVID-19,” siger hun.

Forskerne er lige nu ved at søge om adgang til den hælprøve, som alle grønlandske børn – ligesom de danske – får foretaget, når de er 2-3 døgn gamle.

”I samarbejde med børnelægerne fra Rigshospitalet er vi klar til at lave analyser af hælprøver, når vi får lov. I bedste fald får vi lov inden for seks måneder og nye retningslinjer inden for et år,” siger Trine Hyrup Mogensen.

Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska. Trine Hyrup Mogensen ved ikke, præcist hvorfor denne gen-defekt er almindelig her og ikke i fx Europa eller USA.

”Inuitterne i Grønland kom fra Nordalaska for mere end 1000 år siden, og generne fra dengang må være blevet selekteret i de afsidesliggende samfund - måske fordi det har haft en beskyttende effekt og dermed været en fordel i forhold til andre sygdomme,” siger hun.

”Det er sandsynligt, at nogle af de børn, der indtil nu er døde under uforklarlige omstændigheder i disse regioner, er døde som følge af alvorlige virusinfektioner efter naturlig infektion eller vaccination med levende svækkede vacciner på grund af gen-defekten.”

Kontakt

Professor Trine Hyrup Mogensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Infektionssygdomme
Mobil: 20 12 52 80
Mail: trine.mogensen@biomed.au.dk