Fra forskning i fritiden til store gennembrud: Hudkræftpioner får Skou-prisen

Lise M. Lindahl tildeles Jens Christian Skou-prisen 2025 for sit banebrydende arbejde med lymfekræft i huden. Fra fritidsforskning til molekylære opdagelser – her er historien om lægen, der grundlagde sit eget forskningsfelt og nu giver håb til kræftpatienter.

Lise M. Lindahl brugte aftener og weekender på at forske, umiddelbart efter at hun blev færdig som læge. Den tidlige forskning blev siden fundamentet for et nyt forskningsfelt på Aarhus Universitet. Foto: Steen Buus Kristiansen

Allerede som fem-årig vidste Lise M. Lindahl, hvad hun gerne ville være som voksen. I den lille blå bog fra børnehaveklassen står der hverken dyrlæge eller politibetjent – der står læge. Og det har hun holdt fast i lige siden. 

”Jeg har villet være læge, lige så længe jeg kan huske. Jeg har altid ønsket at hjælpe andre i mit arbejde, og det har jeg brugt som bærende motivation” fortæller hun. 

I dag, mere end tre årtier senere, modtager den 43-årige kliniske lektor, ph.d., dr.med. og speciallæge i dermatologi Jens Christian Skou-prisen 2025 for sit ekstraordinære arbejde med lymfekræft i huden. En pris der hædrer ikke bare en dygtig forsker, men en sand pioner. 

Mød og vær med til at fejre Lise M. Lindahl, når hun officielt modtager Jens Christian Skou-prisen 2025

Begejstret for forskning

For Lise M. Lindahl har det altid været huden – og særligt de komplekse kræftformer, der rammer den – der har været interessant. 

”Jeg kan rigtig godt lide, at det er et visuelt speciale – man kan jo aflæse ekstremt meget på huden, og huden giver mange svar. Samtidig er specialet temmelig komplekst, så man bliver aldrig færdig med at lære og fordybe sig. Den kombination kan jeg rigtig godt lide,” siger hun. 

Kort efter hun blev færdig som læge, kastede hun sig over forskning i lymfekræft i huden. I starten måtte hun gøre det i sin fritid ved siden af sit kliniske arbejde.

”Jeg blev begejstret for forskning helt fra starten. Det at få nye idéer og forfølge dem har været en konstant fornøjelse. Jeg arbejdede i klinikken om dagen, og så forskede jeg om aftenen, natten og i weekenderne. Det var forrygende,” fortæller Lise M. Lindahl begejstret.

Interessen for forskning udviklede sig hurtigt til et ønske om at få et ph.d.-stipendium på Aarhus Universitet og Hudafdelingen.

Grundlagde sit eget forskningsfelt

Lise M. Lindahl havde publiceret flere videnskabelige artikler på baggrund af sin tidlige forskning, og det skulle vise sig at kvalificere hende til et fuldt finansieret ph.d.-stipendium på Aarhus Universitet.

Det tidlige pionerarbejde skulle også vise sig at blive fundamentet for hele hendes videre karriere. For da hun startede, havde der ikke været forskning i lymfekræft i huden i mange år på Hudafdelingen. Hun grundlagde kort sagt forskningsfeltet fra grunden. 

”Der var ingen forskning i lymfekræft i huden, da jeg startede. Men det så jeg som en spændende udfordring,” fortæller hun. 

Med opbakning fra den daværende professor på afdelingen, Lars Iversen, fik hun sit ph.d.-stipendium. Efterfølgende forsvarede hun sin doktorafhandling og udbyggede en forskningsgruppe med samarbejdspartnere i både Danmark og i udlandet.

Lise M. Lindahl har en bred, translationel tilgang til forskning, der spænder fra epidemiologiske studier over kliniske studier til grundforskning med undersøgelse af de molekylære mekanismer bag sygdommen. 

Leder af Institut for Klinisk Medicin Jørgen Frøkiær kalder Lise M. Lindahl en ”i særklasse ekstraordinær forsker, der på pioneragtig vis har etableret sit helt eget forskningsfelt på Aarhus Universitet og bidraget til al moderne viden om lymfekræft i huden. Hendes brede tilgang har været en af nøglerne til hendes succes og har åbnet for nye behandlingsmuligheder og affødt national- og international anerkendelse." 

Alt i alt har hun ifølge Jørgen Frøkiær gennem sine gennembrud placeret sig i den absolutte elite inden for sit felt. 

Markøren der både måler og skaber sygdom

Et eksempel på Lise M. Lindahls betydningsfulde bidrag er udviklingen af en molekylær markør, der kan forudsige, hvordan lymfekræft i huden vil udvikle sig. 

”Formålet var at forudsige sygdomsforløbet for den enkelte patient – om patienten vil få et fredeligt eller et mere aggressivt forløb. Det har stor betydning, hvis man allerede på diagnosetidspunktet kan få en idé om, hvordan forløbet vil blive for patienten, så behandlingen kan målrettes derefter,” fortæller Lise M. Lindahl.

Markøren, der er udviklet i et nationalt studie med hudprøver fra patienter i hele Danmark, er tydeligt bedre end eksisterende markører og kan endda forudsige dødelighed.

Men historien stopper ikke der. For Lise M. Lindahl og hendes kollegaer opdagede noget overraskende. Nemlig at markøren ikke bare er en ”marker” for sygdom – den er også en ”maker”. Det vil sige, at den har en aktiv rolle i sygdommen og får kræftcellerne til at vokse. 

Og det kan være en vigtig opdagelse, der kan danne grundlag for fremtidig behandling. 

”Markøren har altså i sig selv en betydning for sygdommen. På den måde kan det også give os et angrebspunkt for fremtidig behandling, så man potentielt mere effektivt kan bremse eller udskyde sygdomsprogression”, forklarer Lise M. Lindahl.

Antibiotika blev kræftmedicin

Et andet eksempel på Lise M. Lindahls forskningsmæssige nybrud startede med en enkelt patient. En patient med fremskreden lymfekræft i huden, som ikke reagerede på de etablerede behandlinger, fik en svær infektion og blev indlagt til antibiotikabehandling. 

Pludselig forsvandt størstedelen af kræftknuderne i huden. 

”Vi blev meget overraskede over at se, at antibiotika også så ud til at hjælpe mod selve kræften,” fortæller Lise M. Lindahl. 

Det førte til en række studier, herunder et større klinisk studie, hvor patienter med fremskreden sygdom blev behandlet med antibiotika. Resultaterne var opsigtsvækkende. 

”Vi fandt faktisk ud af, at antibiotika ud over at fjerne bakterier i huden simpelthen bremser udviklingen af sygdommen og hæmmer væksten af kræftcellerne.” 

Opdagelsen har allerede haft gennemslagskraft og ændret praksis i klinikken, da nogle kræftpatienter i dag får antibiotika som en del af kræftbehandlingen. 

Balancen mellem forskning og fire børn

Lise M. Lindahl har i løbet af sin karriere fået fire børn – heriblandt et tvillingepar – og har været på barsel tre gange. 

For mange kunne det have været en barriere for karrieren, men Lise M. Lindahl vendte det til en fordel. 

”Det kan være udfordrende at balancere arbejdsliv og privatliv. Men i stedet for at betragte barselsperioderne som en barriere har jeg brugt nogle af perioderne til også at tænke over nye forskningsprojekter samtidig med at være mor. Og det har faktisk fungeret godt for både mig og familien,” siger Lise M. Lindahl og fortsætter:

”At få børn har nok i virkeligheden gjort mig endnu mere disciplineret og effektiv, så jeg har tid til både forskning og familieliv. Man kan selvfølgelig ikke være begge steder på samme tid, men hvis man ud over at være effektiv og samtidig udnytter alle mellemrummene og har blik for trivsel, så kan man lykkes med begge dele på samme tid."

Vil gøre en forskel for patienterne

Med et stort antal publikationer i prestigefyldte tidsskrifter bag sig og forskningsresultater, der allerede påvirker behandlingen af patienter, kunne Lise M. Lindahl sagtens læne sig tilbage og være tilfreds. 

Men for hende handler forskning i bund og grund om noget meget enkelt og meget stort på samme tid. 

”Jeg vil selvfølgelig gerne løse kræftens gåde, men det er nok ikke realistisk. Det vigtigste for mig er, at jeg kan gøre en forskel for patienterne.”

Det er dermed præcis den samme drivkraft, der fik den fem-årige pige til at skrive ”læge” i sin blå bog, og som i dag driver en af Danmarks mest lovende forskere inden for hudkræft. 

Med Jens Christian Skou-prisen følger 100.000 kroner til forskning og en anerkendelse af et ekstraordinært talent med en helt særlig kreativitet og produktivitet.  

”Jeg er beæret over at modtage prisen. Det er meget motiverende, at ens arbejde bliver anerkendt, og det vil naturligvis give mig endnu et skub,” siger Lise M. Lindahl.

 

Mød Lise M. Lindahl på Steno Museet

Lise M. Lindahl vil fortælle mere om sin forskning, når hun officielt modtager Jens Christian Skou-prisen 2025. 

Prisuddelingen finder sted på Steno Museet den 7. oktober, og arrangementet er åbent for alle interesserede. 

Læs mere og tilmeld dig - det er gratis at deltage

Jens Christian Skou-prisen

Skou-prisen uddeles hvert år til en sundhedsvidenskabelig forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt, og som er både kreativ og produktiv.

Prisen er opkaldt efter Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i 1997, og som stadig er en inspirationskilde for yngre forskere. Health uddeler hvert år prisen omkring Jens Christian Skous fødselsdag den 8. oktober. Med prisen følger 100.000 kr., som modtageren kan bruge på sin forskning.

Følgende Health-forskere har modtaget Skou-prisen:

Læs mere om Jens Christian Skou-prisen i artiklen ”Ny pris på Health skal hædre forskertalenter”  

Kontakt

Klinisk lektor, ph.d. dr.med. og speciallæge Lise Maria Lindahl
Aarhus Universitet, Health - Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 25396654