Hvordan føles det at arbejde i en verden, hvor solen forsvinder i fire måneder, temperaturen falder til -80 grader, og stilheden bliver overvældende?

For Nadja Albertsen, adjunkt på Institut for Klinisk Medicin, er dette ikke blot et tankeeksperiment – det har været hverdagen på flere ekspeditioner, siden hun som nyuddannet læge tog til Grønland for at arbejde i en lille, isoleret bygd.

Siden har hun som den første danske kvinde nået Sydpolen på ski og arbejdet på en forskningsstation på Antarktis, hvor hun har udforsket menneskets - og ikke mindst sine egne -grænser i ekstrem isolation.

I dag foregår hendes forskning på Aarhus Universitetshospital, hvor hun er adjunkt på Afdeling for Urinvejskirurgi. Men fascinationen af menneskets evne til at tilpasse sig ekstreme forhold er stadig et vigtigt fokus i hendes arbejde. Hun er optaget af, hvordan vi præsterer under ekstremt pres.

”Jeg kan godt lide at presse mig selv ud over mine grænser, og jeg er draget af steder, hvor mennesket egentlig ikke burde være. Der er noget fascinerende ved at være et sted, hvor naturen sætter dagsordenen, og hvor man må tilpasse sig på dens præmisser,” fortæller Nadja Albertsen.

For hende har ekspeditionerne ikke kun om at overvinde fysiske udfordringer, men også om at forstå sig selv bedre.

 ”Når man er isoleret i månedsvis, opdager man for eksempel, hvad man virkelig savner og hvad man sagtens kan undvære.”

Da Nadja Albertsen tog til Grønland som nyuddannet læge, var det egentlig kun tænkt som et kortvarigt ophold.

Men arbejdsopgaverne og den rå natur gjorde et større indtryk, end hun havde forestillet sig.

Planen var kun at være der i to måneder, men hun endte med at blive der i tre år. Tre år, som bød på mange uventede oplevelser og udfordringer, hvor hun måtte tænke kreativt for at løse opgaver, der lå langt fra det, hun havde lært på studiet.

En dag blev hun for eksempel bedt om at undersøge et stykke af en nedlagt isbjørn, som en fra bygden havde afleveret til hende i en chipspose. Man kan nemlig blive syg af at spise isbjørnekød, hvis der er parasitter i det.

”Jeg havde ikke lige forventet at skulle kigge efter trikiner i isbjørnekød med et mikroskop, men det var nu ret sjovt og med lidt hjælp fra Google lykkedes det da også,” fortæller Nadja Albertsen.

Hendes tid i Grønland gav hende både erfaring med at arbejde under barske vilkår og en forståelse for, hvor meget kroppen og sindet kan håndtere.

”Man bliver pludselig bevidst om, hvor meget kroppen og hjernen kan klare, når der ikke er nogen vej tilbage – når man bare skal fortsætte, uanset hvor træt man er, og hvor barske forholdene er,” siger hun.

”Og jeg fandt ud af, at jeg trivedes i de her ekstreme miljøer – at jeg faktisk godt kunne lide at være et sted, hvor man skal være fuldstændig selvhjulpen, og hvor man får et helt andet forhold til naturen og sine egne begrænsninger."

Efter tre år i Grønland vendte Nadja Albertsen i 2016 hjem til Danmark og startede på speciallægeuddannelsen i intern medicin i Aalborg.

Men lysten til at arbejde i ekstreme miljøer forsvandt ikke.

”Det der med at tage et skridt ud i det ukendte har altid tiltrukket mig. Jeg tror, det er sundt at presse sig selv og opleve den tvivl, der kan komme, når man står i en lufthavn med ondt i maven og tænker: ”Hvad har jeg gang i? Da jeg så, at Det Europæiske Rumagentur (ESA) søgte en læge til forskningsstationen Concordia, virkede det som den perfekte mulighed for at kombinere eventyr med videnskab,” siger Nadja Albertsen.

På Concordia Station, en af verdens mest isolerede steder på jorden, lever og arbejder forskere under ekstreme forhold. Formålet er at imitere forholdene på Mars og se, hvordan menneskekroppen og sindet reagerer.

ESA søgte en læge med ansvar for undersøgelser af, hvordan isolation, lysmangel og ekstrem kulde påvirker kroppen.

ESA stillede strenge krav til besætningen på Concordia, der skulle håndtere lange perioder i absolut isolation, konstante lysforhold – enten mørke eller midnatssol – og begrænset kontakt med omverdenen.

”Det er en stor mental udfordring at være isoleret i så lang tid. Men det var også en unik mulighed for at opleve, hvordan mennesker fungerer under ekstreme forhold og være med til at undersøge, hvordan vi kan bruge den viden i blandt andet rumforskningen,” siger Nadja Albertsen.

Nadja Albertsen søgte stillingen og blev udvalgt blandt adskillige kandidater i hele Europa og kunne derfor fra november 2018 kalde Concordia for sit hjem de følgende 13 måneder.

Efter sit ophold på Concordia har Nadja Albertsen brugt sin forskning og erfaringer til at forme sin karriere.

I januar 2023 blev hun den første danske kvinde til at stå på ski til Sydpolen. Det var som en del af forskningssekspeditionen Inspire 22, hvor hun tilbragte 48 dage i Antarktis’ såkaldte hvide ørken for at indsamle data om, hvordan ekstreme forhold påvirker kroppen.

I 2024 afsluttede hun sin ph.d., der fokuserede på forekomsten af arterieflimren i Grønland.

Den erfaring har hun taget med sig til Aarhus, hvor hun i dag arbejde med at forstå, hvordan mennesker præsterer under pres – ikke bare i ekstreme miljøer, men også i sundhedsvæsenet.

I dag arbejder hun som adjunkt på Institut for Klinisk Medicin og har sin daglige gang på Afdeling for Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Her er hun koblet til et projekt, der ser på uddannelsen af unge kirurger med en holistisk tilgang, der er inspireret af militæret.

Sammen med professor Jørgen Bjerggaard har hun også været med til at søge midler til et projekt, der kigger på de psykologiske effekter af manglende intimitet i rummet.

Efter flere år i nogle af verdens mest uvelkomne miljøer er kontrasten markant til i dag, hvor Nadja Albertsen i en behagelig indetemperatur på AUH kan foretage sit arbejde uden tyk dynejakke, luffer og pelshue.

Selv om hun stadig har eventyrlysten i sig, har hendes prioriteter ændret sig.

”Jeg har haft stor frihed i mine tidligere stillinger, og som yngre forsker skal man indstille sig på korte kontrakter. Men jeg kan også mærke – måske er det alderen, der trykker lidt – at jeg gerne vil have en fast stilling. Ikke hele tiden være på vej til noget nyt eller skulle finde ud af, hvad næste skridt er, ” siger Nadja Albertsen.