Børn af forældre, der begge ryger under graviditeten, har 83 pct. højere risiko for at udvikle ADHD, end børn af to ikke-rygere. Særligt moderens rygning ser ud til at have betydning.
Desuden kan man nu knytte gravides brug af nikotinplastre og - tyggegummi til en øget risiko for, at barnet udvikler ADHD. Risikoen svarer til den, man finder hos børn af en ryger-mor.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet på baggrund af data fra 84.803 danske børn, født i perioden 1996 til 2002. Resultatet er publiceret i tidsskriftet Pediatrics.

”Vores undersøgelse er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at det har betydning for udviklingen af ADHD, at fosteret bliver udsat for nikotin. Det kunne også skyldes, at nikotin-afhængige kvinder giver en genetisk disposition for ADHD videre til deres børn”, siger professor Carsten Obel fra Aarhus Universitet.

Man kan med andre ord ikke slutte, at rygning eller nikotin er årsag til ADHD, og forskerne har ikke afklaret årsagssammenhængen bag lidelsen.

Højere fødselsvægt end hos rygere

Undersøgelsen peger imidlertid også på, at brug af nikotinplastre ikke har samme betydning for fødselsvægten, som rygning: Mødre, der var holdt op med at ryge og i stedet brugte nikotinplastre m.v. fik således børn med højere fødselsvægt end rygerne.

”Så selv om vi ikke kan sige noget endegyldigt om en årsagssammenhæng mellem nikotin og ADHD, vil jeg råde til, at man som ryger både forsøger at droppe tobak og nikotinplastre allerede inden graviditeten. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det bedre at bruge plastre og nikotintyggegummi end at ryge, fordi det ikke går ud over barnets fødselsvægt”, siger Carsten Obel.

• Læs artiklen i tidsskriftet Pediatrics. 

Fakta:

• Undersøgelsen bygger på interview med mødre fra den nationale fødselskohorte ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”. De er spurgt om rygevaner under graviditeten både hos sig selv og partneren.
• Mødrene blev også spurgt om deres forbrug af nikotinplastre, -spray og -tyggegummi.
• Forskerne har fulgt 84.803 børn frem til 2011 med fokus på, om de blev diagnosticeret eller behandlet for ADHD. Det gjorde omkring to procent. 
• Børn med ADHD blev identificeret via Dansk Psykiatrisk Centralregister, Landspatientregistret og Receptdatabasen.

Yderligere oplysninger:

Professor, ph.d. Carsten Obel
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Tlf.: 2942 8405
co@ph.au.dk