På et kaffemøde fortæller en ph.d.-studerende, at hun er blevet kontaktet af sin vejleder, der ønsker at være sidsteforfatter på artikler, den ph.d.-studerende har skrevet, og som ikke er relateret til ph.d.-projektet. Professoren har ifølge den ph.d.-studerende alene bidraget i forhold til grammatik og stavning. Hvad gør du?

Ovenstående er et af de dilemmaer, der indgår i 'Dilemmaspil om ansvarlig forskningspraksis', som Institut for Klinisk Medicin ved Health har udviklet med inspiration fra Erasmus University Rotterdam.

Spillet giver fakultetets forskningsgrupper et redskab til på tværs af anciennitet at tage en fælles snak om noget af det, der er svært: Hvor sandheden ofte afhænger af øjnene, der ser, og hvor der altid vil ske en afvejning af forskellige hensyn. Spillet er et af de konkrete tiltag, fakultetet har lavet for at understøtte, at vi taler åbent om de temaer og interesser, der er på spil, når det gælder ansvarlig forskningspraksis – herunder forfatterskaber.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at forholde os til debatten, fordi det hænger sammen med både forskningskultur og arbejdsmiljø.

Diskussionen om 'gæsteforfatterskaber' har fyldt i medierne, siden #pleasedontstealmywork-kampagnen begyndte i foråret 2022. Senest har to nye danske studier, som er udgivet i Plos One og Springer, sat fokus på emnet.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at forholde os til debatten, fordi det hænger sammen med både forskningskultur og arbejdsmiljø. Med spillet giver vi anledning og rum til, at vi løbende får taget en (selv)kritisk diskussion om integritet og faglighed i forskningen. Vi gør det præventivt, i fredstid, og uden at det bliver personligt.

Klar definition af roller frem for regler og straf

Health har mange ph.d.-studerende – ofte med flere samarbejdspartnere, som har aktier i forskningen. Derfor giver det mening, at vi går forrest i diskussionen om forfatterskaber.

Siden 2016 har alle ph.d.-studerende på Health været på kursus om ansvarlig forskningspraksis, hvor forfatterskaber hver gang er et tungtvejende emne, ligesom det indgår i vejledningskursus for etablerede forskere. Men der er brug for mere. Et dilemmaspil løser ikke alene den komplekse problemstilling, men det er et skridt på vejen til at skabe et rum for refleksion og debat mellem unge og erfarne forskere.

Jeg mener ikke, at vi kan regelsætte yderligere eller straffe os ud af problemstillingen. Vi må blive ved med at have fokus på eksplicitte, gerne nedskrevne, aftaler omkring forfatterskaber og kontinuerligt invitere den åbne samtale indenfor.

På Health er erfaringen, at langt de fleste konflikter om forfatterskaber bunder i misforståelser, gråzoner eller manglen på åbne samtaler om, hvorfor tingene er, som de er. Her bliver dilemmaspillet en mulighed for at italesætte og – på længere sigt – ændre forskningskulturen.

Jeg har for nylig skrevet et debatindlæg i Altinget om emnet, og det har givet mange reaktioner. Nogle foreslår, at vi simpelthen gør det obligatorisk, at forskningsgrupper tidligt i projekter etablerer en protokol med publikationsplan og en klar definition af rollerne. Hvis vi altid publicerer protokollen sammen med forskningsresultatet, sikrer vi, at de rigtige bidragsydere bliver anerkendt, mens vi samtidig højner studiets transparens og troværdighed generelt.

Der er vi endnu ikke på Health, men vi arbejder videre med nye tiltag. En god kultur om forfatterskaber er en fælles opgave, og vi har som ledelse et stort ansvar for at facilitere diskussionen, som er vigtig for alle, der indgår i et forskningsmiljø.

Klummen er bragt i Omnibus 10. marts 2023