Health får del i 38 millioner til bedre celleforskning

Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilliget 38 millioner kroner til projektet ’CellX’, der skal give forskere over hele Danmark bedre adgang til analyse af celler og væv på enkelt-celleniveau.

Foto: Colorbox

Med Health i spidsen skal forskere fra hele Danmark have bedre adgang til analyseapparater og ekspertise, og dermed hurtigere og bedre adgang til analyse af væv og celler. CellX er et samarbejde mellem København Universitet, Syddansk Universitet, Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet. Bevillingen er øremærket til avanceret udstyr, databaser og laboratorie- og testfaciliteter, som samlet skal styrke forskningen på tværs af Danmark.

I alt har Uddannelses- og Forskningsministeriet bevilliget 134 millioner til ny forskningsinfrastruktur. Professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin er hovedansøger fra Health sammen med professor Robert Fenton, professor Jakob Skou Pedersen, og Lektor Yonglun Luo, og i tæt samarbejde med professor Jørgen Kjems fra Faculty of Natural Sciences.

Kontakt

Professor Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: srp@biomed.au.dk
Mobil: 28 99 20 66

Omtalen er baseret på pressemateriale fra ministeriet: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2022/134-mio-kr-til-avanceret-forskningsudstyr