Healths Netværk for Bæredygtighed er sparket i gang

Onsdag den 30. oktober 2024 var Healths spritnye Netværk for Bæredygtighed vært ved et kick off-møde i Merete Barker-auditoriet. 30 medarbejdere fra hele fakultetet troppede op for at diskutere muligheder og udfordringer i arbejdet hen mod en mere bæredygtig arbejdsplads.

Netværkets forpersoner bød velkommen til repræsentanter fra institutterne. På mødet deltog Hans Erik Bøtker fra Institut for Klinisk Medicin, Ask Vest Christiansen fra Institut for Folkesundhed, Andreas Schlott fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Christian Lindholst fra Institut for Retsmedicin og Morten Pless fra Institut for Biomedicin.
Netværkets forpersoner bød velkommen til repræsentanter fra institutterne. På mødet deltog Hans Erik Bøtker fra Institut for Klinisk Medicin, Ask Vest Christiansen fra Institut for Folkesundhed, Andreas Schlott fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Christian Lindholst fra Institut for Retsmedicin og Morten Pless fra Institut for Biomedicin.

Professor Kari Tanderup og statsobducent Lene Warner Thorup Boel er initiativtagere til netværket, og de indledte mødet med at præsentere netværkets vision om at fremme bæredygtige tiltag på tværs af fakultetet.

Healths Netværk for Bæredygtighed

Vil du følge netværkets videre arbejde?

Så tilmeld dig netværkets LinkedIn-side eller netværkets mailingliste - det gør du ved at sende en mail til karitand@rm.dk.

"Vi ønsker at skabe en kultur, hvor bæredygtighed er i fokus, og hvor vi i fællesskab arbejder for at minimere vores klimaaftryk," fortalte Kari Tanderup.

Målet med dagens møde var at samle gode input fra de forskellige institutter og inspirere kolleger til konkrete handlinger i den fælles hverdag på fakultetet.

Klimastrategi og besparelser var på dagsordenen

Mødet bød først på en præsentation af Aarhus Universitets klimastrategi og klimaregnskab ved specialkonsulent Andreas Stounbjerg, hvorefter hvert af Healths fem institutter gav en status på igangværende bæredygtighedsinitiativer:

  • Institut for Klinisk Medicin: Forperson for Institutforum Hans Erik Bøtker præsenterede instituttets foreløbige arbejde med flyrejser og klimatiltag med udgangspunkt i konkrete opfordringer, som institutforum vil overbringe institutledelsen.
  • Institut for Odontologi og Oral Sundhed: Sundhedsfaglig personaleleder Andreas Schlott fortalte om projekter, der inddrager de studerende i instituttets arbejde med at reducere affald og forbedre energiforbruget i klinikken gennem optimerede processer og genbrug.
  • Institut for Folkesundhed: Fokus var på transport og rejsepolitik, da lektor Ask Vest Christiansen fortalte om arbejdet med at begrænse unødvendige rejser, nedbringe mængden af flyrejser generelt og i stedet anvende virtuelle mødeløsninger, når det er muligt.
  • Institut for Biomedicin: Sekretariatsleder Morten Pless fokuserede på energibesparelser og en særlig klimaambassadør-ordning, der har haft en betydelig påvirkning på instituttets energiforbrug.
  • Institut for Retsmedicin: Institutleder Christian Lindholst tog også fat på flyrejserne, hvor man på instituttet efterspurgte konkrete regler på rejseområdet, der gør det nemmere at navigere på området.

Deltagerne i kick off-mødet blev desuden introduceret til et udkast til Healths kommende klimakodeks, der omfatter konkrete anbefalinger til bæredygtige valg i forhold til rejser, mad, bygninger og indkøb.

Kick off-mødet var første spadestik til længere proces, hvor netværket fremover skal fungere som en platform for dialog og samarbejde på tværs af fakultetet.

”Vi ser frem til at invitere til kommende aktiviteter og facilitere løbende diskussioner med den grønne omstilling som omdrejningspunkt,” afsluttede Lene Warner Thorup Boel.

Kontakt

Professor og statsobducent Lene Warner Thorup Boel
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 87 16 83 01
Mail: lwb@forens.au.dk

Professor Kari Tanderup
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 26 61 60 84
Mail: ktan@clin.au.d