”Her rækker folk ud – og tager sig tid til at hjælpe”

Hvordan er det at arbejde på Health, når man er ny, kommer udefra og lige er landet? Det har vi spurgt en række internationale kolleger fra fakultetets fem institutter om. Lektor Klaus Eyer fra Institut for Biomedicin ser på fakultetet med friske øjne.

Klaus Eyer kommer fra Schweiz og er ny lektor på Institut for Biomedicin. Han fremhæver især den åbne kultur, hvor folk tager sig tid til at hjælpe – og hvor nye idéer ofte starter med et enkelt telefonopkald.
Klaus Eyer kommer fra Schweiz og er ny lektor på Institut for Biomedicin. Han fremhæver især den åbne kultur, hvor folk tager sig tid til at hjælpe – og hvor nye idéer ofte starter med et enkelt telefonopkald. Foto: Privat.

Hvem er Klaus Eyer?

  • Navn: Klaus Eyer
  • Født i: 1985
  • Baggrund: Født og opvokset i Schweiz
  • Stillingsbetegnelse: Lektor ved Institut for Biomedicin
  • Forskningsområde: Immunologi og single-cell analyse
  • Ansættelsestidspunkt: 2024
  • Tidligere ansættelse: ETH Zürich, Schweiz

Hvorfor søgte du et job hos Health?

Det var en kombination af mange ting. På det tidspunkt, hvor jeg søgte stillingen, blev forskningsmidlerne i Schweiz beskåret ret heftigt, og det var svært at finde en fast stilling. Så min partner og jeg begyndte at se på andre lande, hvor vi kunne forestille os at bo. Danmark var ét af dem – og Aarhus Universitet, især Health, havde et rigtig godt ry.

Før jeg søgte, talte jeg med et par forskere herfra, og de anbefalede Health varmt. Det er et fakultet, hvor det er let at samarbejde og komme i gang med nye projekter – nogle gange kræver det bare det enkelt opkald. Det tiltrak mig virkelig.

På hvilken måde adskiller Health sig fra din tidligere arbejdsplads?

Først og fremmest: Der er en utrolig lav praktisk tærskel for at samarbejde. I Schweiz og Frankrig har jeg oplevet, at der er langt flere lag af bureaukrati og juridiske forhindringer, før man kan komme i gang med et forskningsprojekt. Her er det meget mere fleksibelt og løsningsorienteret.

En anden forskel er den måde, arbejdet struktureres på. I Danmark er der en klar kultur for at møde relativt tidligt ind, arbejde effektivt i løbet af dagen – og så gå hjem i ordentlig tid. Det er anderledes end både Paris og Zürich, hvor man ofte enten møder sent eller arbejder længe. Her fungerer det hele lidt bedre sammen med privatlivet. Især når man, som mig, har et lille barn derhjemme.

Hvad vægter du højest i dit arbejdsliv?

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem metodeudvikling og immunologi, og for mig er det vigtigt, at der er plads til nysgerrighed og til at gå i dybden. Men det, jeg sætter allermest pris på her, er faktisk kulturen.

Folk er utroligt hjælpsomme. Som ny medarbejder oplevede jeg, at folk rakte ud uopfordret, spurgte hvordan det gik, og tilbød deres hjælp. Det er ikke noget, man skal tage for givet. Jeg oplever også, at der er stor forståelse for, at man har forskellige roller – både som forsker, underviser, privatperson og forælder. Det giver en sund balance.

Har du et yndlingssted – på instituttet eller i Aarhus?

Jeg holder meget af havneområdet i Aarhus. Det er nyt for mig – der, hvor jeg kommer fra, er der bjerge og gletchere, men ingen saltvand og havne. Så det at gå en tur langs vandet i Aarhus, det sætter jeg virkelig pris på. Der er noget særligt ved lyset, lugten og det rå havnemiljø, som jeg ikke er vant til. Jeg er også glad for at fiske, selvom der er langt mellem fangsterne.

Hvad ville du gerne have vidst, inden du tiltrådte din nuværende stilling på Health?

Der er mange små ting, som man først opdager undervejs – især praktiske og administrative ting. Danmark er virkelig digitalt, og det kræver lige lidt tid at få alle apps og systemer op at køre.

Og så tog det mig lidt tid at vænne mig til den danske kommunikationsstil – den kan være meget direkte og kortfattet. Da jeg f.eks. fik en mail efter min jobsamtale, stod der bare: ”Klaus, vi skal tale sammen. Det handler om din samtale”.  Jeg var sikker på, at jeg havde gjort noget galt! Det viste sig selvsagt at være et positivt opkald, men det var et godt eksempel på, at man lige skal justere sine egne forventninger til, hvordan beskeder kan formuleres.

Har du taget noget med dig fra dit tidligere arbejdsliv, som du gerne vil dele her?

Jeg tror, det vigtigste, jeg har taget med mig, er en åben dør og en åben tilgang til samtaler. I Schweiz brugte jeg meget tid på at kommunikere med offentligheden om forskning – f.eks. under en folkeafstemning om at forbyde dyreforsøg. Der oplevede jeg, hvor vigtigt det er, at forskere er tilgængelige og forklarer deres arbejde til offentligheden.

Her i Aarhus prøver jeg også at have en åben dør, især for studerende, der har brug for en snak. Det kan handle om forskning, men også om usikkerheder, konflikter eller karrierevalg. Jeg tror, det betyder meget – særligt for internationale studerende – at der er nogen, de kan gå til og få et råd eller bare en snak om, hvordan tingene står til.

Har du et godt råd til (internationale) kolleger, der for nylig er blevet ansat på Health?

Mit bedste råd er: Ræk ud. Spørg om hjælp, tal med dine kolleger, deltag i møder og sociale arrangementer. Der er en stor villighed til at hjælpe her – men det kræver, at man selv tager det første skridt, for danskerne er ikke ligefrem jordens mest ekstroverte folkefærd.

Hvis man sidder alene på kontoret og forsøger at finde ud af det hele selv, kan det hurtigt blive uoverskueligt. Det gælder både sproget, systemerne og det faglige. Men hvis man bruger netværket omkring sig, bliver det hele meget lettere – og også sjovere.

Kontakt

Lektor Klaus Eyer
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 36 20 47 71
Mail: eyerk@biomed.au.dk