Problemet har længe ulmet i mørket, men nu tændes et nyt håb, og en spirende vilje til forandring kaster sit første lys. Kvinders sundhed har endelig fået politisk og offentlig opmærksomhed.

En række velbesøgte arrangementer i år har vist, at behovet er massivt, og at engagementet er til stede. Et centralt budskab går igen: Kvinders sundhed er ikke kun vigtig for den enkelte kvinde.

Emnet har stor betydning for familiernes trivsel, arbejdsmarkedets bæredygtighed og åbner for nye erhvervseventyr, særligt i lyset af det betydelige markedspotentiale. Det skal vi rykke på nu.

Men konferencer og massiv medieomtale er ikke nok. Skal momentum omsættes til varig forandring, kræver det handling.

Derfor bør vi som samfund støtte op om Alliancen for Kvinders Sundheds ambition om at etablere et nationalt Videnscenter for Kvinders Sundhed. Vi kommer her med et godt bud på, hvordan det kunne gribes an.

Sundhedsvæsenet er ikke ajour med kvinders biologi

Kvinders sundhed er ikke et nicheområde eller en døgnflue. Det handler om halvdelen af befolkningen og har konsekvenser for hele samfundet.

I årtier har den store mangel på forskning og innovation i kvinders sundhed haft personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kvinder med endometriose må eksempelvis ofte kæmpe i årevis for en diagnose og behandling, og mange betaler af egen lomme, fordi de ikke længere kan vente på den rigtige hjælp.

Konsekvenserne er enorme: Tabt arbejdsfortjeneste, mistrivsel, nedsat livskvalitet – og et omfattende produktivitetstab for Danmark.

På mange forskellige områder betaler kvinder en alt for høj pris for, at forskningen og sundhedssystemet ikke er opdateret på kvinders biologi:

• Kraftige menstruationssmerter, som invaliderer hverdagen for mange unge kvinder, bliver fortsat nedtonet som naturlige fremfor at blive taget alvorligt som potentielle symptomer på alvorlige sygdomme.
• Kvinder med endometriose oplever gennemsnitligt op til syv til otte års forsinkelse på den rette diagnose, og for mange ender sygdommen med at medføre kroniske smerter, infertilitet og psykiske følgevirkninger – alt imens deres sygdom ofte bagatelliseres eller mistolkes i sundhedssystemet.
• Kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS) oplever stadig at blive mødt med standardiserede og ineffektive behandlinger, selvom lidelsen også har store konsekvenser for fertilitet, metabolisk sundhed og psykisk trivsel.
• Overgangsalderens komplekse helbredsudfordringer ignoreres systematisk i forskning, hvilket betyder, at millioner af kvinder mangler evidensbaserede løsninger på deres problemer.

Den manglende prioritering og opmærksomhed fører til fejl – og forsinkede diagnoser – ofte med alvorlige, nogle gange fatale konsekvenser.

Der er tale om en struktur i vores samfund, og den systematiske underprioritering starter allerede i forskningen. Kliniske forsøg rekrutterer hovedsageligt mænd, og forskning i kvinders sundhed bliver ofte ikke prioriteret i nationale strategier.

Enkelte initiativer – som EU-projektet 'Finding Endometriosis using Machine Learning' (FEMaLe) – har gjort en reel forskel ved at sætte endometriose højt på den politiske dagsorden gennem tværfaglig forskning, teknologisk innovation og aktiv patientinddragelse. Så det virker faktisk, når der for alvor prioriteres.

Økonomi og ligestilling går hånd i hånd

Heldigvis oplever vi lige nu en stigende politisk opbakning. På tværs af partier er der en voksende erkendelse af, at det danske sundhedsvæsen skal være bedre rustet til at møde kvinder med viden, empati og tidssvarende løsninger.

Det handler ikke kun om ligestilling – det er også en arbejdsgiver- og vækstdagsorden. Frem for alt er det sund fornuft og helt afgørende, at vi som samfund skifter kurs og begynder at prioritere kvinders sundhed.

Hvis vi vil sikre en stærk og bæredygtig arbejdsstyrke, må vi tage kvinders sundhed alvorligt. Netop økonomien bør være en drivkraft for forandring.

Analyseinstitutter peger på, at investeringer i kvinders sundhed kan udløse op mod 30 milliarder kroner i vækst og produktivitetsgevinster. Det er jo ikke småpenge.

Det er samtidig en oplagt mulighed for erhvervslivet: Ved at fremme innovation inden for kvinders sundhed åbner vi døren til nye markeder, sundhedsteknologiske gennembrud og eksportpotentiale. Det er en økonomisk no brainer.

Danmark mangler grundlæggende viden

Forudsætningen for innovation er forskning – både grundvidenskabelig og praksisnær. Her halter Danmark bagefter.

Der findes fortsat enorme huller i vores viden om kvinders biologi, sygdomsmønstre og behandlingsrespons. Mange symptomer bliver fortolket og stemplet som 'naturlige' – og forbliver stigmatiserede og uundersøgte.

Samtidig ved vi, at kvinder ofte skal henvende sig flere gange end mænd for at adgang til den relevante behandling.

Vi har brug for en national forskningsstrategi for kvinders sundhed, som både dækker det grundvidenskabelige og det kliniske felt.

Men det er især nødvendigt at styrke den praksisnære forskning i samarbejde med almen praksis og det øvrige frontpersonale i sundhedsvæsenet.

Den praktiserende læge er central, hvis vi skal tilegne os ny og vigtig viden. Det er her, langt de fleste kvinder møder sundhedsvæsenet første gang – og ofte det sted, hvor forløbet stopper. Skal vi skabe løsninger, der virker i virkeligheden, skal vi forske dér, hvor hverdagen udfolder sig.

Et nationalt videnscenter kan spille en afgørende rolle i at koordinere, prioritere og drive denne forskning – i tæt samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private aktører. Det er her det forkromede og stålsatte overblik skal ligge. Så hvordan skal vi gribe det an?