Millionbevilling: Aarhus skal være med til at besvare de store corona-spørgsmål

Hvorfor får nogle alvorlige COVID-19-forløb, mens andre slet ikke bliver syge, selvom de er udsat for massiv smitte? Det skal professor Trine Hyrup Mogensen fra Aarhus Universitet undersøge i et stort europæisk forskningsprojekt, som har modtaget 50 mio. kr. fra Horizon Europe-programmet.

Professor Trine Hyrup Mogensen står i spidsen for det europæiske COVID-19-forskningsprojekt, der tæller 11 EU-partnere, og som i alt støttes med 50 mio. kr. gennem Horizon Europe-programmet over de næste fire år. Foto: Jann Zeiss, Health AU

Det er stadig en gåde for forskerne, hvorfor der er så stor forskel på, hvor syge mennesker bliver, når de udsættes for virusinfektioner som fx SARS-CoV-2, også blot kendt som coronavirus.

Professor Trine Hyrup Mogensen skal lede et stort europæisk forskningsprojekt, der i samarbejde med det verdensomspændende konsortium COVID Human Genetic Effort skal forske i, hvorfor nogle mennesker udvikler svær infektion med lungeskader eller i nogle tilfælde autoimmune sygdomme flere uger efter, de har været syge med SARS-CoV-2. Og hvorfor nogle får bivirkninger umiddelbart efter vaccination mod coronavirus, mens endnu andre end ikke får symptomer, selvom de har været udsat for smitte eller har virus i kroppen.

Trine Hyrup Mogensen, der er professor på Institut for Biomedicin og læge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, formoder, at genetikken spiller en vigtig rolle og påvirker immunsystemets evne til at opdage virus, aktivere et immunrespons og lagre det i kroppens immunologiske hukommelse ved fremtidige møder med det samme virus.

I den danske del af det 50 mio. kr. store projekt, der udgår fra Aarhus Universitet, skal Trine Hyrup Mogensen sammen med sine kolleger bl.a. lave genetiske og immunologiske analyser af prøver fra børn og voksne med COVID-19, autoimmune sygdomme eller senfølger.

Ifølge Trine Hyrup Mogensen kan vi langt bedre forudsige, hvem der har øget risiko for at få et alvorligt, langvarigt sygdomsforløb og dermed sætte hurtigere ind med den rette forebyggelse og behandling, hvis vi får en bedre forståelse af sygdomsmekanismerne og arvemassens betydning for virusinfektioner som COVID-19. Den viden vil være et biomedicinsk nybrud og en samfundsmæssig fordel, når nye corona-bølger eller fremtidige virus-pandemier rammer.

Kontakt

Professor og læge dr.med Trine Hyrup Mogensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
Aarhus Universitetshospital – Infektionssygdomme
Mobil: 20 12 52 80
Mail: trine.mogensen@biomed.au.dk