Hvert år får ca. 200 danskere akut myeloid leukæmi (AML). Sygdommen rammer primært ældre og har en dyster prognose. Kun hver femte voksne patient er i live fem år efter diagnosen på denne type akut leukæmi ifølge Kræftens Bekæmpelse. Den dårlige overlevelsesrate skyldes primært, at de fleste patienter får tilbagefald efter kemoterapi.

Forskerne antager, at sygdommen vender tilbage hos patienterne pga. leukæmi-stamceller i kroppen, som det ofte ikke lykkes at fjerne ved kemobehandlingen. Kræft-stamcellerne udgør under en pct. af alle kræftcellerne, men er sværere at nedkæmpe end andre kræftceller. De er både i stand til at udvikle tilbagefald og spredning af kræften.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Goethe Universität Frankfurt dog fundet et svagt punkt ved stamcellerne, som formentlig kan udnyttes i behandlingen af AML. Resultatet er publiceret i verdens mest citerede videnskabelige tidsskrift om kræft, Cancer Research.

Betændelseshæmmende medicin nedkæmper leukæmi-stamceller

De har opdaget et enzym, som har vist sig at spille en vigtig rolle for, at leukæmi-stamceller kan overleve. Enzymet, der har navnet 5-lipoxygenase, er allerede kendt fra bl.a. astma, hvor det fremkalder anfald. Forsøg med betændelseshæmmende lægemidler på mus med akut myeloid leukæmi har vist, at kræft-stamcellernes evne til at udvikle leukæmi forsvandt. Medicinen indeholder såkaldte inhibitorer, som hæmmer enzymets aktivitet.

”Resultatet giver håb om, at man kan anvende inhibitorerne til at reducere hyppigheden af tilbagefald, som vi ofte ser hos patienterne efter kemoterapi,” fortæller Thorsten Jürgen Maier, der er lektor på Aarhus Universitet og en af forskerne bag forsøget.

Ofte er kræften endnu mere aggressiv, hvis den vender tilbage efter kemoterapi. Samtidig er patienterne ofte svækkede efter kemobehandlingen. Derfor er netop tilbagefaldene afgørende at undgå, hvis prognosen skal blive bedre.

Skal undersøges på mennesker

Den nye angrebsstrategi skal nu undersøges nærmere.

”Disse resultater danner grundlag for en mulig brug af 5-Lipoxygenase-hæmmere som stamcelleterapi til en bæredygtig kur mod akut myeloid leukæmi. Men det skal først undersøges nærmere i prækliniske og kliniske studier på mennesker,” forklarer læge Martin Ruthardt fra Frankfurt Universitetshospital.

Først skal den molekylære mekanisme dog kortlægges.

”Vi er nu i gang med at undersøge den molekylære mekanisme nærmere, for at finde ud af hvordan inhibitorerne præcist virker på leukæmi-stamcellerne. Vi håber meget, at vores resultat vil komme leukæmipatienterne til gavn,” tilføjer Thorsten Jürgen Maier.

Der kan dog gå flere år, før opdagelsen kan komme patienterne til gode. Udvikling af medicin kan tage ti år fra man har et forskningsresultat til det er omsat til et godkendt produkt. 

Læs mere

Læs den videnskabelige artikel ”5-lipoxygenase is a candidate target for therapeutic management of stem cell-like cells in acute myeloid leukemia” i Cancer Research

Fakta om akut leukæmi

• Kaldes også akut blodkræft, da den opstår i de bloddannende celler i knoglemarven.
• Der findes to typer af sygdommen: den hyppigste er akut myeloid leukæmi (AML), som mest forekommer hos voksne. Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er sjældnere og ses mest hos børn.
• Der er ca. 200 nye tilfælde af AML om året i Danmark og ca. 50 tilfælde af ALL.
• Årsagen til akut leukæmi kendes sjældent. Kun hos ca. 5 pct. af patienter med akut leukæmi kan der påvises en udløsende faktor.
• Sygdommen kan kun helbredes med intensiv kemoterapi og evt. med knoglemarvstransplantation.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Yderligere oplysninger

Lektor Thorsten Jürgen Maier
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7681
maier@biomed.au.dk