Øjne, der klør, er røde og irriteret, og en næse, som løber. Højsæsonen for pollen er over os, og for de omkring en halv million danskere, der lider af pollenallergi, kan sommeren være svær at komme igennem. Allergi er en folkesygdom, der er i kraftig stigning verden over. Nogle mener, at vi oplever en allergisk epidemi.

Nu er der håb forude. I hvert fald viser forskning fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, at en ny behandling kan have gavnlig effekt. Behandlingen kaldes intralymfatisk immunterapi.

”Behandlingen går ud på at sprøjte en lille smule allergen i lymfeknuden i lysken. I lymfeknuden dannes celler, der laver antistoffer, og hvis man så indsprøjter allergenet, man gerne vil beskyttes i mod, eksempelvis elm eller græs, får man en meget stærk respons af beskyttende antistoffer, som gør, at cellerne ikke har nær så nemt ved at genkende allergenet,” forklarer professor Hans Jürgen Hoffmann.

Hurtigere og med færre bivirkninger

Forskningen viser, at når allergenet bliver sprøjtet direkte i lymfeknuden, så er kroppen bedre beskyttet mod den allergiske reaktion samtidig med, at behandlingen er meget mindre tidskrævende for patienten og med færre bivirkninger end andre behandlinger.

”Behandlingen strækker sig over to måneder, hvor patienten skal injiceres tre gange med en måned i mellem,” siger Hans Jürgen Hoffmann.

I dag består behandlingen af tabletter eller indsprøjtninger, som hos de fleste nedsætter overfølsomheden. Processen er dog meget lang.

”I dag har patienter mulighed for at blive vaccineret. Det er et forløb, der strækker sig over tre år. De første 16 uger skal man møde op hver uge til en indsprøjtning og derefter hver sjette til ottende uge i tre til fem år. Det er kun studerende og pensionister, der har tid til det. Og endelig er der en ny behandling i form af en tablet, som skal tages hver dag i tre år. Det kan være svært at overholde,” siger Hans Jürgen Hoffmann.

Dertil kommer, at de nuværende behandlinger giver flere bivirkninger, såsom kløe og knopper, da allergenerne skal rundt i hele kroppen af mange omgange. I den nye behandling kan man bruge en mindre mængde allergener, da de sprøjtes direkte ind, hvor antistofferne produceres, og det giver færre bivirkninger.

I øjeblikket er syv patienter i forsøgsbehandling med intralymfatisk immunterapi, og forskerne forventer gode resultater som færre symptomer og mindre forbrug af medicin mod allergien end tidligere. Næste år bliver behandlingen afprøvet med 36 deltagere for at være sikker på, at det virker. Hvis alt går, som forskerne regner med, så kan behandlingen tilbydes fra efteråret 2014.

Yderligere oplysninger

Professor Hans Jürgen Hoffmann
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Lungemedicinsk Afdeling
Direkte telefon: 7846 2107
Mobiltelefon: 2818 8147
hans.jurgen.hoffmann@ki.au.dk

Vidste du, at...

• Vidste du, at alkohol gør dig mere modtagelig for høfeber? Alkohol kan dehydrere dig, hvilket kan betyde, at du vil reagere stærkere på pollen i luften.
• Vidste du, at en allergi typisk varer 20 til 25 år, inden den brænder ud, hvis ikke den skiftes ud med en anden allergi?
• Vidste du, at allergi er arveligt betinget? Hvis din mor har allergi, har du 50 procent risiko for også at få det. Hvis din far har det, er det kun 30 procent. Og hvis begge forældre har det, er der 75 procent risiko for, at børnene også vil få allergi.
• Vidste du, at de ældste børn i søskendeflokken nemmere får allergi?
• Vidste du, at pelsdyr i huset virker beskyttende på allergi?

Pollensæsonen – hvornår og hvad?

• Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder samt birkepollen i maj.
• Sommer: Græspollen i juni/ juli.
• Sensommer: Gråbynkepollen i juli/ august.

Høfeber

• Høfeber er navnet for de allergisymptomer, der rammer øjne og næse. Høfeber er den hyppigste kroniske sygdom i den vestlige verden, og man regner med, at omkring én million danskere lider, eller har lidt, af høfeber.
• Inden for de sidste 20 år har man observeret en to- til tredobling i antallet af personer, der har høfeber.
• Lidt flere mænd end kvinder får sygdommen.
• Har man høfeber, har man også en øget risiko for at få astma. 80 procent af patienter med allergisk astma har nemlig også høfeber.

Hvad kan man selv gøre?

• Hold døre og vinduer lukkede i dagtimerne.
• Undlad at tørre vasketøj - specielt sengetøj - ude i denne periode.
• Brug solbriller, når du er ude.
• Undgå motion ude midt på dagen.
• Skyl dit hår inden sovetid, hvis du har været meget ude.

Allergi i Danmark

• Allergi er overfølsomhed over for et stof, som andre mennesker ikke har problemer med at indtage eller omgive sig med.
• Allergi kan vise sig i huden, på slimhinderne eller i de indre organer.
• Allergi bliver typisk konstateret i løbet af barndommen eller ungdommen. Børn, hvis forældre har allergi, har større risiko for at få allergi end andre børn.
• Op mod hver femte voksne dansker har haft enten astma og/eller allergisk høfeber – heraf mange med allergi over for pollen, husstøvmider og katte.