I 200 år har man vidst, at den giftige plante fingerbøl, som findes i mange danske haver, kan hjælpe på hjertesygdomme. Det aktive stof i planten, et af de såkaldte kardiotoniske steroider, kan hjælpe hjertet til regelmæssigt at trække sig sammen. Hvis det fås i den rette dosis vel at mærke. For i større doser kan stoffet medføre døden. Det skal derfor behandles med varsomhed. Derfor forskes der stadig i at forstå den molekylære mekanisme, som stoffet indgår i, for at kunne forbedre hjertemedicinen og eventuelt finde alternativer. Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet det mål et skridt nærmere.

Ny viden bygger videre på Nobelpris-opdagelse

Forskernes undersøgelser bygger videre på arbejdet med natrium-kalium-pumpen, som AU-professoren Jens Christian Skou fik tildelt Nobelprisen i kemi for i 1997. Den mikroskopiske pumpe har en hel essentiel betydning for, at alle kroppens celler kan fungere og er blandt andet med til at regulere koncentrationen af kalcium i cellerne. I hjertet har det betydning for hjertemuskulaturens evne til at trække sig sammen. Derfor er natrium-kalium-pumpen et oplagt mål, når man udvikler hjertemedicin.

”Vi er i gang med at beskrive, hvilke molekylære konsekvenser der forekommer, når kardiotoniske steroider binder til natrium-kalium-pumpen. Vores nyeste resultater viser, hvordan strukturen ser ud, og hvilke interaktioner der dannes mellem stoffet og pumpen. Med den viden er det nu muligt at designe nye stoffer, som er mere målrettede og bedre egnet som lægemidler end de hidtil anvendte steroider, ” fortæller lektor Natalya Fedosova fra Aarhus Universitet.

Næste skridt er at lave forsøg med andre steroider og finde en sammenhæng mellem deres struktur og indvirkning på pumpens funktion. Arbejdet er en del af et større lægemiddeludviklingsprojekt i grundforskningscentret PUMPkin ved Aarhus Universitet.