Børn med særligt mange genetiske varianter i arvemassen, der øger risikoen for ADHD, har også en statistisk større risiko for at opleve grov omsorgssvigt og børnemishandling.

Det viser et nyt studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

Forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan personers genetiske profil hænger sammen med deres risiko for at blive udsat for børnemishandling – på tværs af fem store psykiatriske diagnoser som f.eks. ADHD og skizofreni.

Resultatet er, at genetikken er en risikofaktor. Det fortæller Ditte Demontis, som er professor i psykiatrisk genetik på Institut for Biomedicin og en af forskerne bag studiet.   

”Et af de mest opsigtsvækkende fund er, at børn med høj genetisk risiko for ADHD oftere bliver udsat for børnemishandling på tværs af alle de undersøgte psykiatriske diagnoser. Når vi specifikt så på børn med ADHD, så fandt vi, at blandt børn med den højeste genetiske risiko for ADHD, blev 5,6 pct. udsat for mishandling. Til sammenligning skete det kun for 3,3 pct. af børn med ADHD i den genetiske lavrisikogruppe,” siger hun.

Børnemishandling er i studiet defineret som udsættelse for fysisk, seksuelt eller emotionelt misbrug og/eller afsavn eller alvorlig forsømmelse i barndommen. Studiet bygger videre på eksisterende viden og tydeliggør, at vores genetik er en risikofaktor.

Miljø og genetik spiller sammen

Risikoen for børnemishandling bliver også påvirket af, om barnet vokser op med forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose.

Studiet fandt, at risikoen for børnemishandling var 5,7 pct. i den genetiske højrisikogruppe, hvis børnenes forældre selv havde en psykiatrisk diagnose. Til sammenligning var risikoen 2,5 pct. i den samme genetiske højrisikogruppe, hvis forældrene ikke havde en diagnose.

“Vi kan konkludere, at kombinationen af barnets genetik - som potentielt kan disponere for udadreagerende adfærd - og en psykiatrisk diagnose hos forældrene er faktorer, der øger risikoen for børnemishandling,” forklarer Ditte Demontis.

Barnet er aldrig årsagen

Derudover viser undersøgelsen, at piger generelt er mere udsatte for børnemishandling end drenge – men det er ikke genetisk betinget.

”Det tyder på, at der er nogle samfundsmæssige eller sociale forhold, som gør, at piger i højere grad rammes af børnemishandling,” siger forskeren.

Hun understreger, at omsorgssvigt aldrig er barnets skyld.

”Barnets genetik er aldrig årsagen. Og studiet viser ikke, at børn med ’risiko-genetik’ nødvendigvis vil blive mishandlet. Men statistisk set øger det risikoen, og ved at kende til relevansen af både genetiske og miljømæssige risikofaktorer kan vi som samfund måske tidligere gribe ind og tilbyde støtte,” siger hun.

Relevant for både forskere og fagpersoner

Det er første gang, at forskere med så stor en datamængde og genetisk præcision har vist, hvordan genetik og kendte risikofaktorer, som forældres psykiske sygdom, giver særlig høj risiko for børnemishandling og omsorgssvigt.

”Studiet viser sammenhænge, men vi ved ikke specifikt, hvordan ADHD-genetikken øger risikoen,” siger Ditte Demontis.

Resultatet er særligt relevant for forskere og fagpersoner inden for psykiatri og genetik, som arbejder med at forstå samspillet mellem gener og miljø.

”Det nye og mere komplekse er, at dette studie viser, hvordan genetiske faktorer kan øge risikoen for at blive udsat for børnemishandling, og at det især er ADHD-genetik, der øger risikoen på tværs af alle de undersøgte psykiatriske diagnoser. Dermed bygger studiet videre på eksisterende viden og tilføjer et genetisk lag til forståelsen,” siger Ditte Demontis.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er grundforskning. Forskerne brugte polygene scorer - som er et mål for, hvor mange genetiske varianter i en persons arvemasse der associerer med en given psykiatrisk diagnose eller karaktertræk - til undersøge genetiske forskelle mellem grupper.
• Samarbejdspartnere er Helen Minis, School of Health and Wellbeing, University of Glasgow og Edmund Sonuga-Barke, Department of Child and Adolescent Psychiatry, Institute of Psychiatry, Psychology & Neuroscience, King’s College London
• Ekstern finansiering: Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/2833167

Kontakt

Professor Ditte Demontis
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 28 53 97 46
Mail: ditte@biomed.au.dk