Et potentielt paradigmeskift, der på sigt kan ændre måden, vi behandler kræft til gavn for millioner af patienter verden over.

Det er ifølge professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen perspektivet for en ny teknologi, der kan identificere såkaldt cirkulerende kræft-DNA (ctDNA) i blodet, så behandling kan iværksættes langt tidligere, end det sker i dag.

Claus Lindbjerg Andersen står i spidsen for et stort forskningsprojekt, der har undersøgt metodens anvendelse på tarmkræftpatienter.

Og studiet, der er er foretaget af forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, viser særdeles lovende resultater.

”Det her vil blive praksisændrende, og på sigt kommer det til at ændre måden, vi behandler kræft,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Tydelig markør for kræftceller i kroppen

Han baserer sin optimisme på studiet af 96 patienter, der alle har været i behandling for såkaldt kolorektal levermetastase. Altså tarmkræft, der har spredt sig til leveren.

Denne gruppe af patienter har høj risiko for tilbagefald, og prognosen for overlevelse er dårlig. Således er blot 28 procent af patienterne i live fem år, efter diagnosen stilles.

Den store dødelighed skyldes blandt andet, at det eksisterende opfølgningsprogram ikke er effektivt og hurtigt nok til at identificere restsygdom efter enten operation eller kemoterapi.

Den nye ctDNA-måling gør dog gjort det muligt at påvise, hvorvidt en patient har kræft-DNA i blodet, hvilket er en tydelig markør for, at der er kræftceller et sted i kroppen. Og det åbner helt nye muligheder for opfølgning for patienter i høj risiko for at få tilbagefald.

”Vi kan nu undersøge en blodprøve umiddelbart efter, at man er færdig med en operation eller kemoterapi og på den måde finde ud af, om man har kræft-DNA i blodet. Og der ved man så, at man skal i gang med yderligere behandling. Det giver nogle helt nye perspektiver og muligheder,” forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Billeddiagnostik giver uklare svar

I dag bruger man CT-skanninger og målinger af protein i blodet for at finde ud af, om der er restsygdomme efter en operation for kolorektal levermetastase.

Ingen af metoderne er dog særlig velegnede for en aggressiv kræftform, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

”Billeddiagnostik giver ofte et uklart svar. Derfor må man foretage flere skanninger, men det betyder, at der går tid, før man får stillet diagnosen og kommer i gang med behandlingen. Vi har således manglet en markør, som kan fortælle, om operationen eller kemoterapien har virket og et redskab, der kan afgøre, hvordan vi skal overvåge patienterne. Det er den markør, som vi nu har fundet.”

Kan vinde afgørende tid

Hver fjerde patient i studiet fik en eller flere inkonklusive skanninger efter en operation eller kemoterapi. Forskerne har påvist, at der i gennemsnit går tre en halv måned, inden behandling iværksættes for disse patienter. Selv efter en konklusiv skanning går der omkring en måned, inden behandlingen iværksættes.

Det er den tid, man vil kunne vinde ved måling af ctDNA.

”Hvis der er kræft-DNA i blodet, vil man også få tilbagefald, og med denne metode vil man kunne iværksætte behandlingen med det samme,” forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Nogle få måneder kan være af helt afgørende betydning. For patienter med en hurtigvoksende tumor stiger niveauet af kræft-DNA voldsomt frem mod tidspunktet, hvor de får konstateret tilbagefald.

”Der sker en fordobling den første måned, og efter tre måneder er mængden af kræft ottedoblet, og det er per definition dårlig nyt for patienten. Det vil være et spørgsmål om liv eller død for mange af disse patienter,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Forbedrer udnyttelse af ressourcer

Ud over tidligere behandling giver ctDNA-målingerne også mulighed for at fritage en stor gruppe patienter, der har lille risiko for tilbagefald, for unødvendigt intensiv opfølgning.

CtDNA-målinger giver mulighed for at opdele patienterne i to grupper med henholdsvis høj og lav risiko for tilbagefald.

”Det vil gøre det muligt at tilrettelægge individualiseret opfølgning for patienterne. På den måde sikrer man også bedre udnyttelse af ressourcer, fordi vi kan koncentrere indsatsen på dem med høj risiko for tilbagefald,” forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Kan anvendes på stort set alle kræftformer

Mens man i fremtiden vil være i stand til at identificere de alvorligste kræfttilfælde, så mangler der stadig effektive behandlingstilbud for patienter med kolorektal levermetastase. Men med tidlig opsporing vil eventuel opfølgende behandling alt andet lige have bedre chancer for at virke.

Og perspektiverne for anvendelse af ctDNA-målinger er nærmest endeløse, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

”Denne metode vil kunne anvendes på alle kræftformer, der frigiver DNA til cirkulation i blodet, og det er stort set dem alle. Vi arbejder allerede nu på at sætte undersøgelser op for andre kræftformer.”

Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet The European Journal of Cancer.  

Bag studiet: 

Studiet er udført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital

Studiet er finansieret af: Novo Nordisk Fonden, Innovationsfonden, Kræftens Bekæmpelse, Cancer Reseach UK, Dansk Kræftforskningsfond, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. 

Interessekonflikter?: Ingen. 

Yderligere information

Claus Lindbjerg Andersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor-DNA guided kræftbehandling

Telefon: 29804321

Mail: cla@clin.au.dk