Ny teknologi til kræftdiagnostik opnår patentbeskyttelse i USA

Aarhus Universitet har for nylig opnået patent i USA på en ny diagnostisk teknologi, som gør det muligt at opdage kræft og andre sygdomme tidligt ved hjælp af en blodprøve. Metoden kan også forudsige risiko for at udvikle sygdomme og hjælpe med at etablere individuel tilpasset patientbehandling.

Bag den nye teknologi, som kan udføres i de fleste diagnostiske laboratorier, står adjungeret lektor Tomasz K. Wojdacz og lektor Lise Lotte Hansen.
Bag den nye teknologi, som kan udføres i de fleste diagnostiske laboratorier, står adjungeret lektor Tomasz K. Wojdacz og lektor Lise Lotte Hansen.

Aarhus Universitet har for nylig opnået patentbeskyttelse i USA på en ny metode med stort anvendelsespotentiale. Ved hjælp af en simpel blodprøve bliver det potentielt muligt at diagnosticere tidlige stadier af kræft og foretage screening hos raske personer for at undersøge deres risiko for at udvikle kræft. Derudover kan teknologien også bidrage til udarbejdelse af skræddersyede behandlingsforløb.

”Det er yderst positivt, at vi nu har opnået patentbeskyttelse på det amerikanske marked. Vi har lige indledt klinisk forskning i brystkræft, og de første resultater er meget lovende. Vi ved allerede nu, at metoden kan anvendes til mange forskellige kræfttyper og potentielt også andre sygdomme. Men det er særdeles omkostningskrævende at udføre forskning, som har til formål at udvikle diagnostiske test,” siger Tomasz K. Wojdacz, adjungeret lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, som i samarbejde med lektor Lise Lotte Hansen forsker i epigenetik med fokus på dna-methylering.

”Nu, hvor vi har opnået patentbeskyttelse, håber vi, at vi vil være i stand til at finde interesserede investorer, hvilket kan sætte fart i vores forskningsarbejde. Finansieringen har desværre meget stor indflydelse på, hvor hurtigt testen kan indføres på hospitaler rundt omkring i verden,” siger Tomasz K. Wojdacz.

En metode med stort potentiale

Diagnostiske test baseret på metoden kan udføres i de fleste diagnostiske laboratorier, da de ikke kræver særligt udstyr. Det er derfor let at implementere den nye metode i praksis.

”Metoden anvendes til at opdage særlige forandringer, som påvirker mønstret hos gener, der enten er aktive eller inaktive i en bestemt celle. Metoden er meget følsom og kan opdage disse forandringer i et begrænset antal celler, hvilket er helt afgørende for eksempelvis tidlig diagnosticering af kræft. Det er velkendt, at miljømæssige faktorer spiller en rolle i forhold til forandringer i dette mønster af aktive og inaktive gener. Disse forandringer kan have indflydelse på, hvornår ikke blot kræft, men også en lang række andre sygdomme opstår, såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser. Vi ser derfor et kæmpe potentiale for den metode, vi har udviklet,” forklarer Lise Lotte Hansen.

Lise Lotte Hansen og Tomasz K. Wojdacz fokuserer lige nu på at anvende metoden til screening af risikoen for og behandling af brystkræft, men håber, at de snart kan gå i gang med klinisk forskning, som er målrettet andre kræfttyper og sygdomme.

Klinisk forskning i brystkræft er i gang

Danmark er det land i verden, som har den højeste forekomst af brystkræft. Ifølge foreløbige resultater vil en ny test baseret på denne nye teknologi gøre det muligt at opdage ca. 15 procent af de kvinder, som har risiko for at udvikle brystkræft.

”Hovedparten af vores nuværende forskning er rettet mod at anvende metoden til at finde raske personer med øget risiko for at udvikle en sygdom i fremtiden. Der er væsentlige fordele forbundet med at finde disse patienter, inden de udvikler sygdomme – ikke kun for patienterne selv, men også for sundhedssystemet. Det medfører betydelige besparelser, da det altid er billigere at forebygge end at behandle sygdom,” siger Tomasz K. Wojdacz.

Den nye teknologi er opfundet af Tomasz K. Wojdacz og Lise Lotte Hansen og videreudviklet af Tomasz K. Wojdacz i samarbejde med Peter MacCallum Cancer Centre i Melbourne, Australien. Ansøgningsprocessen om patentet i USA blev indledt i 2007 og blev afsluttet i oktober i år, da patentet blev udstedt.

Yderligere oplysninger

Adjungeret lektor Tomasz K. Wojdacz
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 4028 9007
wojdacz@biomed.au.dk

Lektor Lise Lotte Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 2899 2180
lotte@biomed.au.dk