“Træk vejret dyyybt ind… ooog pust ud” eller ”træk lige vejret og tæl til ti.” Vejrtrækningens beroligende effekt er et koncept, de fleste af os kender. Og der er noget om snakken. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser nemlig, at hjernen arbejder i takt med vores vejrtrækning.  

Professor Micah Allen fra Institut for Klinisk Medicin står bag studiet, hvor forskerne gennemgik resultaterne af adskillige forskningsprojekter med billeder af hjerner fra gnavere, aber og mennesker og brugte dem til at lave en ny beregningsmodel, som viser, hvordan vejrtrækninger har indflydelse på hjernen.

”Vi kunne se, at hjernerytmen på tværs af arter er tæt forbundet med vejrtrækningens rytme. Vi er mere følsomme over for omverdenen, når vi trækker vejret ind, mens hjernen så at sige trækker sig mere tilbage, når vi puster ud,” forklarer Micah Allen og fortsætter:

 ”Det stemmer også overens med, hvordan nogle elitesportsudøvere bruger vejrtrækningen aktivt, som for eksempel professionelle skytter, der er trænet i at trykke på aftrækkeren i slutningen af en udånding.”

Resultatet af studiet tyder på, at det at trække vejret er mere end noget, vi gør bare for at holde os selv i live, siger Micah Allen.

”Det tyder på, at hjerne og vejrtrækning er tæt forbundne på en måde, som rækker langt ud over bare ren overlevelse, nemlig ved også at have indflydelse på vores følelser, vores fokus, og hvordan vi kan forholde os til verden omkring os. Vores model antyder, at der i hjernen er en fælles mekanisme, som knytter vejrtrækningsrytmen med netop følelser og fokus.

Vejrtrækning kan påvirke vores mentale helbred

En bedre forståelse af, hvordan vores vejrtrækning former hjernen og dermed vores humør, tanker og opførsel kan være et vigtigt skridt til bedre forebyggelse og behandling af mentale sygdomme.

”Åndedragsbesvær er forbundet med en langt større risiko for mentale sygdomme som depression og angst. Vi ved, at vejrtrækningsproblemer og luftvejssygdomme er tæt forbundet med psykiatriske lidelser. Vores studie indikerer, at nye behandlinger for psykiske lidelser måske kan findes ved at justere hjernens og kroppens rytmer, frem for at behandle dem hver for sig,” forklarer Micah Allen.

Stabilisering af vores sindstilstand ved vejrtrækning er en velkendt og benyttet metode indenfor for eksempel yoga og meditation. Ifølge studiet tyder det på, at der er i hjernen, er tre veje, som styrer interaktionen mellem vejrtrækning og hjernens aktivitet. Det tyder også på, at vores åndedragsmønster ”tænder” hjernen. Det betyder, at hjernens neuroner er mere tilbøjelige til at sende signaler på bestemte tidspunkter i vejrtrækningen. 

Mere forskning på vej

Studiet kan bane vejen for ny forskning indenfor for eksempel luftvejssygdomme eller mentale diagnoser. Micah Allen og hans gruppe har allerede søsat ny forskning baseret på studiet.

”Vi har et udvalg af projekter, som både bygger på og tester forskellige aspekter af den model vi, har udviklet. Vi arbejder blandt andet på et projekt, hvor vi tager banebrydende skanninger af hjernen i et forsøg på at forstå, hvordan forskellig følelsesmæssige og visuelle opfattelser i hjernen påvirkes af vejrtrækning,” fortæller Micah Allen.

I et samarbejde med lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital undersøgere forskerne, om patienter med senfølger efter corona kan have uregelmæssigheder i forbindelsen mellem hjernerytme og rytmen af deres vejrtrækning. Og der er flere projekter på vej.

“Vi vil forsøge at komme dybere ned i forståelsen af, hvordan vejrtrækningen styrer hjernen. Samtidig vil vi se på, hvordan forskellige typer medicin har indflydelse på samarbejdet mellem vejrtrækningen og hjernens rytme. Vi håber også at kunne forske i, hvordan forskellige faktorer som stress, søvn og måske endda faktorer som vinterbadning påvirker samspillet mellem hjernen og åndedraget. Vi er meget spændte på at bygge videre på forskningsresultaterne,” siger Micah Allen.