Patienter med blodprop i hjernen vender i stor stil tilbage til arbejdsmarkedet

Selv om en blodprop i hjernen kan have voldsomme fysiske og kognitive konsekvenser, er langt over halvdelen af de stroke-ramte vendt tilbage til arbejdsmarkedet to år senere.

Postdoc Nils Skajaa har undersøgt danskernes arbejdsmarkedstilknytning efter stroke i et stort studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidskrift BMJ. Foto: AU

Blodprop eller blødning i hjernen – stroke - er én af de mest almindelige dødsårsager i Danmark og den hyppigste årsag til, at danske voksne får et handicap.

Men et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital afslører gode nyheder i forhold til fremtidsudsigterne for stroke-ramte.

Studiet viser, at danskere i den arbejdsdygtige alder (18-60 år), som rammes af den alvorlige sygdom, i stor stil vender tilbage til arbejdsmarkedet. Faktisk er 56 pct. tilbage på arbejdsmarkedet efter kun seks måneder, mens 64 pct. er tilbage i job to år efter et stroke.

”Selv om stroke påvirker arbejdsmarkedstilknytningen markant, så er det et opmuntrende og vigtigt fund, at en stor andel kommer tilbage i arbejde på trods af den alvorlige sygdom,” siger ph.d. og postdoc Nils Skajaa fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, AUH, som står bag studiet.

Han understreger, at studiet omhandler patienter i den arbejdsdygtige alder, som ofte oplever stroke i en mildere form end ældre.

Kan inspirere til en mere struktureret rehabiliteringsproces

Studiet er det største af sin slags og benytter sig af detaljeret data fra de nationale, danske registre. Et vigtigt element er brugen af det såkaldte DREAM-register, som har givet mulighed for at undersøge arbejdsmarkedstilknytning med stor detaljegrad. Blandt andet viser undersøgelsen, som omfatter 22.907 danskeres forløb med sygdommen, at forskellige typer stroke giver forskellige chancer for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet igen.

Det vil kun være i en velfærdsstat som Danmark med et stærkt sundhedsvæsen, at omkring to tredjedele af voksne i den erhvervsaktive alder er tilbage i job to år efter det, man tidligere kaldte et slagtilfælde, forklarer Nils Skajaa.

Han håber, at indsigterne kan bruges i fremtidens nationale sundhedspolitik.

”Den nye nationale handleplan for stroke, publiceret af Hjernesagen, efterlyser en større opmærksomhed på både fysiske og kognitive konsekvenser efter stroke – koblet med en mere struktureret rehabiliteringsproces. Det er ikke usandsynligt, at arbejdsmarkedstilknytningen efter stroke kan højnes yderligere i fremtiden,” siger han.

Sygefravær og førtidspension er de hyppigste årsager til, at stroke-ramte ikke vender tilbage til et job.

 

Fakta: Stroke

  • Stroke (også kaldet slagtilfælde eller apopleksi) er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen. 
  • Symptomerne er hyppigst, at der pludseligt opstår halvsidig lammelse af krop eller ansigt, forstyrrelser af talen eller synsændringer. Nogle kan have svimmelhed og problemer med at styre kroppen. 
  • Ved symptomer på stroke skal man straks tage kontakt til ambulance eller læge, da det er afgørende, at behandlingen sker hurtigt.

 

Bag om forskningsresultatet

 

Kontakt:

Ph.d. & postdoc Nils Skajaa
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og AUH, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
nilsskajaa@clin.au.dk