Fra venstre: Henry Jensen, Tue Wenzel Kragstrup og Konstantin Kazankov. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation.

Auditoriet var fyldt, da de tre ph.d.-studerende Tue Wenzel Kragstrup, Henry Jensen og Konstantin Kazankov fredag morgen præsenterede deres forskningsstudier til PhD Day på Health. De var modtagere af Fogh-Nielsens Legat på 100.000 kroner, men spændingen om, hvor stor del del af legatet de fik, blev først udløst til aftenfesten. Fogh-Nielsens Legat tildeles ph.d.-studerende på sidste del af forløbet. Legatet går til videreførelse af fremragende forskningsindsats og overrækkes hvert år ved aftenfesten efter PhD Day.

Tue Wenzel Kragstrup modtog den største del af legatet, nemlig 50.000 kroner, mens Henry Jensen og Konstantin Kazankov hver fik 25.000 kroner.

Forskning i mere skånsom behandling mod leddegigt

Tue Wenzel Kragstrup forsker i to specifikke signalstoffer IL-20 og IL-24 som immunsystemet udsender, når leddegigt udvikler sig. Ved leddegigt opfatter immunsystemet kroppens raske celler som modstand og producerer antistoffer, som angriber leddene. Det giver smerter, træthed og stivhed hos patienterne, da sygdommen ødelægger brusk og knogle omkring leddene. Tue Wenzel Kragstrup har i projektet vist, at de to signalstoffer får knogleceller til at ødelægge leddene. I dag nedbrydes dele af immunsystemet når leddegigt behandles, mens ny medicin rettet mod IL-20 og IL-24 potentielt kan forhindre, at leddene bliver nedbrudt samtidig med, at immunforsvaret ikke tager skade. Det vil få stor betydning for patienter med leddegigt.

Kortlægning af kræftpakkers nytteværdi og mangler

Henry Jensen forsker i nytteværdien af den såkaldte kræftpakke, som skal sikre et veltilrettelagt og hurtigt forløb for udredning og behandling af patienter med kræft. Henry Jensen har sammenlignet forløb for kræftpatienter før, under og efter indførelsen af kræftpakken. Forskningsstudiet viser, at kræftpakken bliver taget i brug ved de kræftpatienter, hvor den praktiserende læge finder alvorlige symptomer – det er cirka ved 40 procent af kræfttilfældene i Danmark, og disse har et hurtigere udredningsforløb nu. Studiet afslører, at der fortsat mangler tilbud om diagnosticering og undersøgelser, som den praktiserende læge kan bruge til den øvrige store gruppe af kræftpatienter med mindre alarmerende, men dog alvorlige symptomer, der skal reageres på. Henry Jensens forskning skal bidrage til at forbedre sundhedspolitikken i Danmark, som angår kræftudredning og behandling.

Projekt kan lede til biokemisk test for leversygdomme

Konstantin Kazankov forsker i biomarkøren sCD163, som en markør for de to leversygdomme kronisk viral hepatitis og nonalkoholisk fedtleversygdom. Det er to leversygdomme, som begge er udbredte på verdensplan. Sygdommene bliver i dag diagnosticeret ved en leverbiopsi, hvor det også afgøres i hvilket stadium sygdommene er. Det er en undersøgelsesmetode, som kan give alvorlige komplikationer for patienten. Konstantin Kazankovs forskning kan hjælpe til udviklingen af en enkel og pålidelig biokemisk test. Baseret på sCD163 kan en ny testmodel udelukke fremskreden leversygdom. Det vil betyde, at patienter uden fremskreden sygdom kan undgå en leverbiopsi.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende, cand.med. Tue Wenzel Kragstrup
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Direkte telefon: 8716 7264
kragstrup@biomed.au.dk

Ph.d.-studerende, cand.scient.san. Henry Jensen
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Direkte telefon: 8716 8062
henry.jensen@feap.dk

Ph.d.-studerende, cand.med. Konstantin Kazankov
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Direkte telefon: 2521 0933
konskaza@rm.dk

Redigeret den 26. januar 2015.