Forskere står i dag over for et konstant pres for at publicere deres arbejde. For at opretholde deres relevans, for at sikre finansiering og for at fremme karrieren.

I en verden, hvor succes i høj grad måles på antallet og kvaliteten af publiceringer står især yngre forskere over for en stor udfordring, når de efter måneders og års hårdt arbejde skal have det publiceret i et tidsskrift.

Her ligger nemlig et hastigt stigende antal tvivlsomme tidsskrifter på lur, klar til at udnytte ”publish or perish”-kulturen i det akademiske miljø.

”Predatory Journals” – er et globalt fænomen og dækker over de efterhånden tusindvis af tidsskrifter, der tilbyder hurtig og ukritisk publicering mod betaling og ofte uden nogen form for fagfællebedømmelse eller redaktionel kontrol.

”Predatory journals – eller rovtidsskrifter – har særlig held med at fange forskere, som har fået deres manuskript afvist fra et andet tidsskrift og nu bare ønsker at få det publiceret i en fart. Det har udviklet sig til en hel industri omkring videnskabelig publicering, der strider mod de grundlæggende principper for kvalitet og troværdighed i det akademiske arbejde,” fortæller prodekan for forskning på Health Per Höllsberg.

Kan ødelægge forskerkarrierer

Det er svært at sige, præcis hvor mange rovtidsskrifter, der findes. Men ifølge Cabells, som hjælper forskere og institutioner med at identificere og undgå predatory journals, fandtes der 16.000 af slagsen i maj 2022, og omkring 1.600 bliver ifølge Cabells tilføjet listen hvert år.

Konsekvenserne kan være alvorlige, hvis man som forsker falder for fristelsen og går i fælden, fortæller Per Höllsberg.

”Det kan gøre direkte skade på en forskers karriere, hvis man publicerer i sådanne tidsskrifter, da det ikke blot opfattes som tegn på dårlig dømmekraft, men også sår tvivl om kvaliteten af forskningen, og forskeren risikerer i sidste ende at isolere sig fra det videnskabelige fællesskab, der vægter integritet og kvalitet.”

Flere eksempler på AU

Det har ikke været muligt for Inside Health at finde frem til en forsker på Health, der har publiceret i et af disse tidsskrifter.

Men ifølge Det Kongelige Bibliotek, der hjælper forskere i publiceringsprocessen, findes der eksempler på både yngre og etablerede forskere på universitetet, der ved en fejl har publiceret i et rovtidsskrift og gerne vil have artiklen trukket tilbage – hvilket ikke altid har kunnet lade sig gøre.

Ifølge Annette Balle Sørensen, der er seniorrådgiver ved Det Kongelige Bibliotek, kan det være meget svært at skelne mellem legitime og tvivlsomme tidsskrifter – ikke kun for uerfarne forskere.

”Rovtidsskrifter har ofte hjemmesider, der ser meget professionelle ud, og det kan være svært at gennemskue dem. I mange tilfælde efterligner de velrenommerede tidsskrifters navne og hjemmesider, og somme tider bruger de endda samme navn som et autentisk tidsskrift,” fortæller hun.

Andre forskere kan med fuldt overlæg publicere i et predatory journal udelukkende for at booste deres publikationsliste, lyder vurderingen fra Annette Balle.

Og det er et udtryk for en usund forskningskultur, der i sidste ende kan svække tilliden – ikke bare til den individuelle forsker, men også forskningsinstitutionen.

”Den tidligere kultur inden for akademisk publicering har i nogen grad favoriseret kvantitet over kvalitet, hvilket har skabt et frugtbart grundlag for rovtidsskrifter. Deres forretningsmodel er baseret på forskernes desperation og måske i nogle tilfælde naivitet, og det udgør en alvorlig trussel mod den akademiske integritet,” siger Per Höllsberg og tilføjer:

”Selv om det kan virke som en umiddelbar succes at få sin forskning publiceret, opdager mange forskere senere, at det har lille til ingen værdi i det videnskabelige samfund, hvis forskningen ikke er publiceret i anerkendt tidsskrift inden for fagområdet. Betydningen heraf kan ikke understreges nok, det er her, kvaliteten af ens arbejde anerkendes og værdsættes.”

Oplysning som våben

Prodekanen lovede ved sin ansættelse at have særligt fokus på vilkår, arbejdsmiljø og karriereveje for yngre forskere.

Ifølge ham har universitetet et ansvar for at klæde dem på, så de kan navigere sikkert i publiceringslandskabet og at undervise dem i at genkende og undgå rovtidsskrifter.

”Som en del af den akademiske verden er det vores ansvar at beskytte forskere, især de unge og uerfarne, mod de skjulte farer ved disse tidsskrifter. Kampen mod predatory journals er ikke en individuel opgave, men en kollektiv indsats, der kræver oplysning, vejledning og stærke principper for akademisk publicering, siger Per Höllsberg.

Publicering og predatory journals er allerede en del af pensum på de ph.d.-kurser, som Det Kongelige Bibliotek afholder tre gange om året.

Og bibliotekets ansatte står altid til rådighed, hvis man som forsker er i tvivl om noget i publiceringsprocessen, understreger Annette Balle Sørensen.

Som prodekan for forskning på Health vil Per Höllsberg gøre sit for at fremme en mentalitets- og kulturændring blandt forskere.

”Ændringen mod en mere kvalitetsorienteret publiceringskultur er ikke kun nødvendig for at bekæmpe rovtidsskrifter, men også for at sikre forskningens fremtidige relevans og pålidelighed,” siger han.

Prodekan for forskning, Per Höllsberg
Health, Aarhus Universitet
phb@au.dk
Telefon: 51362353

Seniorrådgiver Annette Balle Sørensen
AU Library, Health,  Aarhus Universitet
abs@kb.dk
Telefon: 412659445