Psykologisk støtte øger livskvaliteten hos kvinder med endometriose

Knap 10 % af danske kvinder er ramt af sygdommen endometriose som kan give alvorlige underlivssmerter. Nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at kvinder, som både behandles medicinsk og indgår i et psykologisk forløb, oplever færre symptomer og en højere livskvalitet.

Kvinder ramt af endometriose kan have stor effekt af psykologisk støtte sideløbende med medicinsk behandling, det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Foto: Colourbox

Kraftige mavesmerter, forstoppelse og ekstremt smertefulde menstruationer. Det er virkeligheden for de mellem 5-10% danske kvinder, som lider af sygdommen endometriose. Endometriose er væv som ligner livmoderslimhinde, der har sat sig udenfor livmoderen i bughulen, hvor det bløder og skaber en kronisk betændelsestilstand og kan medføre sammenvoksninger imellem organerne. For nogle kvinder er symptomerne så alvorlige, at det i høj grad går ud over deres hverdag og livskvalitet. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser nu, at kvinderne kan få stort udbytte af at supplere den medicinske behandling med et psykologisk terapiforløb specifikt målrettet endometriose. Det fortæller forskeren bag studiet, klinisk psykolog og postdoc. ved Institut for Folkesundhed, Karina Ejgaard Hansen:

Om endometriose:

  • Endometriose er en kronisk systemisk sygdom som rammer 5-10% af de danske kvinder i den fertile alder. Endometriose er væv, som ligner væv fra slimhinden inde i livmoderen, der i stedet sidder udenfor livmoderen på organerne i bughulen, hvor det bløder, danner inflammation, arvæv og sammenvoksninger imellem organerne.
  • Sygdommen kan medføre invaliderende underlivssmerter, barnløshedsproblemer og markant forringet livskvalitet og arbejdsevne.
  • Den traditionelle behandling af smertefuld endometriose består oftest af en kombination af kirurgi, hvor endometriosevævet fjernes samt medicinsk behandling, som har til formål at bremse sygdommens udvikling og lindre symptomerne.
  • Disse behandlinger er i mange tilfælde utilstrækkelige i forhold til at lindre smerterne og forbedre livskvaliteten, hvorfor mange kvinder med endometriose oplever at stå alene tilbage og selv skulle håndtere et liv med kronisk sygdom, kroniske smerter og følgevirkninger.

”Vi kan se, at et 10 ugers psykologisk gruppebehandlingsforløb kan øge livskvaliteten markant hos kvinderne. Det betyder, at selvom der måske ikke kan gøres mere for at lindre smerterne, så kan vi stadig gøre noget for at hjælpe kvinderne og øge deres livskvalitet.”

Studiet viste også, at mindfulness- og acceptbaseret psykologisk behandling virker lige så godt som non-specifik psykologisk behandling, fortæller Karina Ejgaard Hansen.

”Det er interessant, at det ikke handler om en specifik psykologisk behandlingsmetode, men at kvinderne oplever, at deres livskvalitet bliver øget ved begge former for psykologisk behandling. Det giver flere og bedre muligheder for at hjælpe dem.”

Studiet er ifølge Karina Ejgaard Hansen det første, som fastslår, at psykologisk behandling gør en forskel.

”Studiet er det første, som i et velkontrolleret lodtrækningsforsøg har sammenlignet 3 forskellige grupper for at undersøge effekten af psykologisk behandling til kvinder med endometriose og kroniske underlivssmerter. Det er derfor også først nu, vi med større sikkerhed kan konkludere, at effekterne skyldes den psykologiske behandling og ikke blot, at man ’gør noget’, eller at det er en effekt som ville være indtrådt med tiden alligevel,” forklarer hun.

Mindre hjælpeløse og færre symptomer

Kvinderne i forsøget havde ikke færre smerter efter den psykologiske behandling. Men de oplevede at kunne håndtere dem bedre, ligesom andre symptomer blev reduceret, siger Karina Ejgaard Hansen.

”Kvinderne følte sig mindre hjælpeløse og oplevede at få bedre kontrol over sygdommen og deres psykiske velbefindende. Og så oplevede de faktisk også, at symptomer som forstoppelse og smerter ved afføring blev reduceret.”

Derfor er forsøget også et muligt gennembrud i den behandling, kvinderne tilbydes herhjemme, siger Karina Ejgaard Hansen.

”I dag er psykologisk behandling eller støtte ikke en del af det offentlige behandlingstilbud for kvinder ramt af endometriose. Men studiet her viser, at kvinder med kroniske smerter vil have gavn af at indgå i et mere tværfagligt behandlingstilbud fremover.”

Studie går digitalt

Som en del af et større EU-finansieret forskningsprojekt (EU Horizon 2020: FEMaLe – Finding Endometriosis using Machine Learning) er behandlingsforløbet lige nu ved at blive digitaliseret. Formålet er at kunne nå ud til kvinder i hele landet online.

Effekterne af det digitale/online behandlingsprogram med fokus på livskvalitet, arbejdsevne samt fysisk og mentalt helbred hos kvinder med endometriose skal efterfølgende undersøges i et større studie.

Heller ikke digital/online psykologisk behandling eller støtte er i dag en del af det offentlige behandlingstilbud ved endometriose.

Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er et 3-armet randomiseret kontrolleret studie, hvor deltagerne blev fordelt imellem 1) Mindfulness- og accept-baseret psykologisk behandling, 2) Non-specifik psykologisk behandling og 3) Medicinsk behandling som vanligt (venteliste).
  • Projektet blev gennemført i et samarbejde imellem Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital og Endometriose Foreningen.
  • Projektet har modtaget støtte fra TrygFonden (IDnr. 109243) og fra Ladywalk.
  • Studiet har gennemgået peer-review og er publiceret i det videnskabelige internationale tidsskrift Quality of Life Research: https://link.springer.com/article/10.1007/s11136-023-03346-9

Kontakt

Postdoc ved Institut for Folkesundhed
Karina Ejgaard Hansen
Mail: keh@ph.au.dk