Skal en kvindelig forsker i 2022 opleve at blive behandlet anderledes end sine mandlige kolleger? Er det i orden at omtale kvinders barsel som hæmsko for en forskerkarriere – og hvordan stopper man en overordnet, mand såvel som kvinde, der kan finde på at kommentere medarbejderes udseende, krop eller seksualitet?

Det er nogle af de spørgsmål, som Jørgen Frøkiær, der er leder Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, skal i gang med at forholde sig aktivt til.

En 56-siders rapport fra KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, er netop landet på hans skrivebord som en bestillingsopgave fra institutledelsen, der sammen med dekan Anne-Mette Hvas har ønsket at arbejde sagligt og systematisk med den sexisme, der kom på alles læber i forbindelse med MeToo-bevægelsen:

”Vi har gennem de seneste år fået kendskab til, at der i nogle af vores fagmiljøer er medarbejdere, som oplever en forskelsbehandling på baggrund af køn, men det er svært at afdække sine egne uhensigtsmæssige kulturer og magtstrukturer – det bliver ikke kvalificeret, når man er part i sagen. Derfor bad vi KVINFO om hjælp til en uvildig undersøgelse, der nu skal bruges som afsæt til at arbejde med både kulturen og strukturerne på vores institut,” siger Jørgen Frøkiær.

Vil sikre transparente processer

508 ansatte ved instituttet har svaret på et spørgeskema i undersøgelsen. Ud af de 300 kvinder, der har deltaget, svarer 73 (24 procent), at de har oplevet mindst én form for forskelsbehandling på baggrund af køn.

Det kan blandt andet være oplevelsen af ikke at blive taget alvorligt i arbejdssammenhænge på grund af køn eller oplevelsen af at blive forbigået til karrierefremmende muligheder på grund af køn.

”Det er selvfølgelig ikke i orden, at en andel af vores ansatte oplever, at der er ulige vilkår mellem kønnene, så vi skal nu i gang med at sikre, at vi har transparente processer – formelle som uformelle - blandt andet omkring de akademiske ansættelser og dermed lige adgang til karrierevejledning,” siger Jørgen Frøkiær, der også nævner barsel som et særligt opmærksomhedspunkt.

Rapporten viser nemlig, at langt flere kvinder end mænd får kommentarer fra kolleger eller overordnede, som lader forstå, at børn er handicappende for en forskerkarriere.

Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt til deres oplevelser med uønsket seksuel opmærksomhed. Her svarer 56 kvindelige respondenter (19 procent), at de har mindst én oplevelse. 13 procent af de mandlige respondenter svarer det samme.

Uønsket seksuel opmærksomhed dækker i undersøgelsen blandt andet over uønskede kommentarer til krop, seksualitet og udseende og oplevelser med uønsket fysisk berøring i form af eksempelvis massage eller en hånd på låret.

Overvejer exit-interviews

KVINFOs rapport peger også på, at kun 20 ud af de 110, der svarer, at de har oplevet forskelsbehandling på grund af køn eller uønsket seksuel opmærksomhed, er gået til ledelsen med deres oplevelse.

Det skyldes blandt andet frygt for, at det kan gå ud over karrieren og manglende tro på, at henvendelsen vil blive taget alvorligt.

”Vi har et stort arbejde foran os, og vi skal først og fremmest sørge for, at medarbejderne føler sig trygge ved at dele oplevelser med krænkende adfærd med andre, så det vil være et særligt opmærksomhedspunkt i arbejdet fremover,” siger Jørgen Frøkiær, der også overvejer exit-interviews med kvinder, der forlader instituttet. Det er et af KVINFOs mange forslag i rapporten.

Aarhus Universitet og fakultetet Health, som Institut for Klinisk Medicin hører under, har allerede stor opmærksomhed på udfordringer med kønslig ubalance i forskningsverdenen.

Blandt andet har universitet etableret et diversitets- og ligestillingsudvalg, der arbejder for at fremme ligestilling for både videnskabelige medarbejdere, øvrige ansatte og studerende på universitetet.

Ifølge dekan ved Health Anne-Mette Hvas giver KVINFOs undersøgelse et værdifuldt indblik i de udfordringer, som både Institut for Klinisk Medicin og fakultetet står over for.

”KVINFO-rapporten indeholder anbefalinger om flere tiltag, som er vigtige for hele fakultetet. Vi vil derfor bruge resultaterne og anbefalingerne som afsæt, når vi starter arbejdet i det ligestillingsudvalg, som vi i fakultetsledelsen har besluttet at nedsætte for at sætte mere kraft på at arbejde for lige vilkår for alle køn – både som forsker, administrativ medarbejder og studerende,” siger hun.

Om KVINFOs rapport:

Alle ansatte med mere end 30 procents ansættelsestid på Institut for Klinisk Medicin har modtaget et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen. 

I alt har 964 modtaget spørgeskemaet, og heraf har 508 svaret. Det er en svarprocent på 52,7.

300 af respondenterne er kvinder

206 er mænd

2 er andet køn

Nedenstående viser respondenternes fordeling på positioner: 

• Ph.d.-studerende: 214
• Postdoc: 40
• Lektor: 47
• Professor: 94
• Teknisk/administrativt personale: 88
• Andet: 25

Kontakt:

Institutleder Jørgen Frøkiær
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 20 23 45 27
Mail: jf@clin.au.dk
 

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Health
Telefon: 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.d