93 procent af alle danske gravide vælger at blive screenet for Downs syndrom og andre kromosomfejl hos fosteret ved den såkaldte ’nakkefoldsskanning’ . Omkring fem procent får besked om at fosteret har en forhøjet risiko for Downs syndrom eller andre kromosomafvigelser, og de fleste vælger at få lavet en moderkageprøve, der definitivt kan af- eller bekræfte mistanken om kromosomfejl.

Tidligere forskning har peget på, at de teknologiske muligheder for at undersøge fostret, kan betyde at gravide sætter deres graviditet på mentalt stand-by eller opfatter fosteret som potentielt sygt, indtil det modsatte er bevist, men det finder antropolog Stina Lou, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling, ”Managing high risk at first trimester prenatal screening”, ingen tegn på:

 ”De gravide, som jeg har interviewet, beretter om stor glæde ved at have set fosteret til ultralydsundersøgelsen og de udtrykker tilknytning og kærlighed til det lille liv, de har i maven. Mens de venter på de endelige resultater, gør de meget ud af at holde håbet oppe og tro på det bedste. Og her betyder det rigtig meget, at de har en god kommunikation med personalet.”

Forhøjede risiko ses som et ’bump’ på vejen

Der rejses jævnligt tvivl om, hvorvidt disse ’falske’ screeningsresultater påvirker de gravide i den efterfølgende graviditet, men den nye forskning viser, at de gravide ganske vist bliver meget bekymrede, men også at denne bekymring forsvinder, hvis nye prøver afkræfter mistanken.

”God og positiv kommunikation samt hurtig svartid betyder, at de gravide let vender tilbage til en normal graviditet. Flere af de gravide kvinder og par omtaler det forhøjede screeningsresultat og de efterfølgende undersøgelser som et ’bump’ på vejen eller en ’omvej’, men ingen af deltagerne fortryder, at de har deltaget i screening og alle forventer at tage imod screeningstilbuddet i nye graviditeter, fortæller Stina Lou.”

God kommunikation understøtter et informeret valg

Stina Lou har observeret mere end 400 nakkefoldsscanninger på Aarhus Universitetshospital og fulgt kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og de vordende forældre, som har fået et svar om forhøjet risiko.

”De bliver rigtigt bekymrede, men er generelt meget tilfredse med den måde personalet hjælper dem med at håndtere situationen,” siger Stina Lou og fortæller, at ph.d.-studiet blandt andet er interessant for sundhedsprofessionelle, som ønsker at reflektere over hvordan de kommunikerer omkring risiko og hvordan de bedst understøtter parrenes informerede valg.

Fakta:

• 93 procent af de gravide vælger at blive screenet for kromosomafvigelser
• 5 procent heraf, svarende til 3000 gravide, får besked om at deres foster er i forhøjet risiko
• 5-10 procent af disse gravide får efter yderligere undersøgelser besked om, at deres foster har en kromosomafvigelse

Flere oplysninger:

Ph.d., antropolog Stina Lou
CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf.: 7841 4364
mobil: 22762629
Stina.Lou@stab.rm.dk