Prøv at tælle 1-2-3-4-1-2-3-4 i takt, samtidig med at du klapper rytmen til omkvædet i ””Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” af The Beatles.

Ganske svært, nærmest uladsiggørligt, ik?

Prøv derefter at gøre det modsatte – altså klappe på 1-2-3-4 og nynne rytmen til ”Sgt. Pepper's…”, og du vil finde ud af, at det er langt nemmere.

Som følge af et nyt studie ved Aarhus Universitet findes der nu en forklaring på netop dette forhold: Nemlig at den menneskelige motorik og koordinationen mellem hænder, fødder og stemme er fastlagt af et særligt hierarki.

Dette hierarkiske forhold afgør, hvor præcist man kan fastholde takt og rytme med henholdsvis stemme, hænder og fødder.

”Vores forskning viser, at dette gælder for både musikere og ikke-musikere. Stemmen, hænderne og fødderne er organiseret i et hierarki, som afgør, hvilke kombinationer af rytme og puls, der er nemme og hvilke, der er svære,” siger Signe Hagner Mårup, ph.d.-studerende ved Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og hovedforfatter til forskningsartiklen, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature

Hierarki i fem niveauer

I alt 60 personer har deltaget i studiet. Tyve professionelle musikere, 22 amatørmusikere og 18 ikke-musikere. Alle deltagere var højrehåndede.

I studiet brugte forskerne rytme og puls til at stille deltagerne en opgave, hvor de skulle bruge forskellige kombinationer af stemme, hænder og fødder til at spille rytme og puls samtidig.

På den måde identificerede forskerne fem niveauer i det kropslige hierarki; 1) Venstre fod, 2) højre fod, 3) venstre hånd, 4) højre hånd, 5) stemmen.

Helt konkret betyder det, at det er lettere at udføre en musikalsk rytme og puls samtidig, hvis pulsen holdes af en kropsdel, der ligger lavere i hierarkiet end den, der udfører rytmen. Hvis pulsen ligger over rytmen i hierarkiet, kan det føles helt umuligt.

Ifølge Signe Hagner Mårup gør resultatet op med en ellers udbredt teori om, hvordan hjernen fungerer.

”Det siger noget væsentligt om, hvordan vores hjerne er organiseret. Det udfordrer den gamle teori om, at venstre hjernehalvdel er den dominerende – det viser nemlig, at hvilken kombination, der er lettest at udføre, kan skifte dynamisk mellem hjernehalvdelene,” siger hun.

Ny forståelse af krop og hjerne

Selv om de musikalske deltagere i studiet generelt præsterede bedre end ikke-musikalske deltagere, var det hierarkiske mønster det samme for alle, der deltog i studiet.

Studiet er foretaget af forskere for Center for Music in the Brain, men Signe Hagner Mårup mener ikke, at resultatet kun bør interessere musikere.

”Det er særligt interessant både for musikere, for hvem det at koordinere bevægelser indgår som hovedbestanddel i den daglige træning, men også for den generelle forståelse af forholdet mellem krop og hjerne,” siger hun.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Adfærdsstudie, der undersøgte professionelle musikere, amatørmusikere og ikke-musikeres evne til at udføre korte rytmer og deres underliggende puls med forskellige kombinationer af stemme, hænder og fødder.

Samarbejdspartnere: Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium Aarhus/Aalborg og Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab på Aarhus Universitet.

Finansiering: Center for Music in the Brain er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. 

Studiet er publiceret i Scientific Reports den 16. maj 2022. 

Kontakt:

Ph.d.-studerende Signe Hagner Mårup, 
Aarhus Universitet, Music in the Brain
Mobil: 61794310
Mail: signe@cc.au.dk

Professor og leder, Peter Vuust, 
Aarhus Universitet, Center for Music in the Brain
Mobil: 78461617
Mail: pv@musikkons.dk