Studie baner vej for bedre diagnostik og behandling af hormonsygdomme

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en ny metode til at måle niveauer af kortisol direkte fra en blodprøve, hvilket er et markant fremskridt i diagnostikken og behandlingen af en lang række sygdomme.

Fra højre, er det ph.d. og lektor, Christian Brix Folsted Andersen, ph.d.-studerende Mathias Flensted Poulsen og læge og postdoc Andreas Lodberg, der alle har været med til at finde den nye metode, der kan måle frit kortisol. Foto: Aarhus Universitetshospital

Et nyt dansk studie kan være første skridt på vejen mod en langt hurtigere og mere præcis diagnosticering af en lang række tilstande, der kræver regulering af kroppens stresshormon – kortisol/binyrebarkhormon.

Således har forskerne opdaget en banebrydende metode til at måle niveauer af frit binyrebarkhormon direkte fra en blodprøve, der kan udføres simpelt og hurtigt med blot nogle få dråber blod.

Det står i skarp kontrast til den nuværende praksis, der både er krævende og upræcis.

”De nuværende metoder til måling af frit binyrebarkhormon fra blod eller spyt er arbejdstunge og kræver, at prøven forarbejdes. Derfor er den mest almindelige metode opsamling af urin igennem et par døgn. Ulempen her er desværre, at det kræver meget stor vedholdenhed fra patienterne at opsamle hver en dråbe urin gennem flere dage. Det kan næsten være umuligt, selv hvis patienterne er indlagte, og det er sandsynligvis også derfor, at vi ser op til 60 procent variation i urin-frit-binyrebarkhormon-målingerne hos den enkelte patient,” forklarer Andreas Lodberg, postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og læge på Aarhus Universitetshospital.

Præcis og pålidelig metode

Den nye metode adresserer mange af disse udfordringer, da den anvender et såkaldt cellebaseret assay, der ikke kun forbedrer præcisionen og pålideligheden af kortisolmålinger, men også afhjælper den store variation, der normalt observeres i patientprøver.

Et assay er den analytiske procedure, der bruges til at måle niveauet af en substans – i dette tilfælde kortisol.

I dag er immunoassays, der anvender antistoffer i processen, den gængse metode, men muligheden for at benytte det cellebaserede assay HEK293F-GRE åbner helt nye døre.

Det gør det nemlig muligt at måle den samlede binyrebarkhormonbelastning, der omfatter både frit binyrebarkhormon og syntetisk binyrebarkhormon fra lægemidler.

Måler samlet hormonbelastning

Og den nye tilgang har potentiale til at løse de begrænsninger, som er forbundet med nuværende metoder. Traditionelle test kan for eksempel ikke skelne syntetisk binyrebarkhormon fra naturligt kortisol, hvilket er problematisk i forbindelse med patienter, der har fået behandling med syntetisk binyrebarkhormon.

Det kan føre til fejldiagnoser eller forkert dosering af medicin. Den cellebaserede test eliminerer dette problem ved at måle den totale hormonbelastning.

”Ved at kunne måle den samlede binyrebarkhormonbelastning præcist, kan vi potentielt tilpasse behandlingen mere nøjagtigt og reducere risikoen for bivirkninger., forklarer Andreas Lodberg.

Mulig game-changer

Testen kan på den måde være en game-changer for diagnosticering og behandling af patienter, der har behov for kortisolregulering. Det kan både være stressrelaterede sygdomme som angst og depression, kroniske sygdomme som diabetes og kræft og inflammatoriske sygdomme som allergi og astma.

Andreas Lodberg understreger, at der stadig er behov for at udforske, hvordan metoden bedst kan integreres i den kliniske praksis.

Målet er at gøre testen tilgængelig som en standardblodprøve, som læger kan anvende for at forbedre patientplejen.

”Vores validering viser, at denne metode opfylder de strenge kriterier, der er opstillet af det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur, hvilket gør den til en lovende kandidat til fremtidig brug i kliniske laboratorier,” siger Andreas Lodberg.

 

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Originalartikel

Ekstern finansiering: Novo Nordisk Foundation, Lundbeck Foundation, BioInnovation Institute

Samarbejdspartnere: Martin Overgaard, Department of Clinical Biochemistry, Odense University Hospital

Interessekonflikt: Forskerne har ikke angivet nogen interessekonflikt

Link til videnskabelig artikel: https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.analchem.3c04435 

 

Kontakt:

Postdoc Andreas Lodberg, MD, PhD
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: andreas@biomed.au.dk
Telefon: 53659060