Succes med teletræning af hjertepatienter

Genoptræning af hjertepatienter bliver bedre, hvis patienterne selv får lov til at styre træningen hjemme, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Under teletræningen bliver hjertepatienterne udstyret med en respirations- og pulsmåler samt en telefon (foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital).
Under teletræningen bliver hjertepatienterne udstyret med en respirations- og pulsmåler samt en telefon (foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital).

En cykeltur, en løbetur i skoven eller en halv time i fitness-centeret. En gruppe hjerteopererede patienter fra Aarhus Universitetshospital har selv fået lov til at styre deres genoptræning derhjemme. Det kaldes teletræning, og det virker, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. 

Disse resultater bliver præsenteret i morgen 13. november på et forskningssymposium på Aarhus Universitetshospital, hvor medarbejdere med en kortere forskningstradition (sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre, bioanalytikere etc.) fortæller om deres forskning.

I studiet havde forskerne udvalgt 30 hjertepatienter, som enten havde fået en ballonudvidelse eller en hjerteklap-operation.

Patienterne blev udstyret med en respirations- og pulsmåler samt en telefon, der skulle registrere deres træningsaktiviteter. De fik at vide, at de skulle træne tre gange om ugen i 12 uger – heraf skulle de hver gang træne mindst 20 minutter med moderat til høj intensitet.

Træningen skulle foregå derhjemme, og patienterne kunne selv vælge, hvordan de ville få sved på panden: Cykling, løb, aerobic eller noget helt fjerde.

Bedre kondital

Efter 12 ugers træning viste resultaterne tydeligt, at træningen havde haft en effekt. 

- Deltagerne havde både fået forbedret deres kondital, deres udholdenhed og deres muskelstyrke, fortæller fysioterapeut og ph.d. Annemette Krintel Petersen, som sammen med sygeplejerske og ph.d. Sussie Laustsen er ansvarlige for projektet.

Forskerne havde løbende mulighed for at følge deltagernes træningsresultater på en web-portal.

- Selv om det var hjemmetræning, var vi i kontakt med patienterne. Vi kunne se på web-portalen, hvis de trænede uhensigsmæssigt i forhold til deres hjertesygdom. Og vi kunne kalde dem ind på hospitalet, hvis der eksempelvis var behov for at justere deres træningszoner.

Flere muligheder i teletræning

Annemette Krintel Petersen mener, at teletræning med fordel kan udbredes til andre patientgrupper.

- Det er en god måde at træne derhjemme på og samtidig være under supervision. Ikke alle patienter er velegnede til teletræning. Men for patienter, der f.eks. bor langt fra hospitalet og er forhindret i at komme til hospitalet p.g.a. arbejde, vil det være et godt valg.

Forskerne er også i gang med at undersøge patienternes tilfredshed med teletræningen, og de økonomiske konsekvenser af denne form for genoptræning.

Yderligere oplysninger:

Fysioterapeut, ph.d., seniorforsker Annemette Krintel Petersen, mobil 22 34 17 17, e-mail: annempte@rm.dk

Sygeplejerske, ph.d., seniorforsker Sussie Lausten, e-mail: sussie.laustsen@clin.au.dk

Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital