Lanceringen af en ny metode til at diagnosticere type 2-diabetes har muligvis resulteret i, at tusindvis af danske diabetikere og millioner på verdensplan bliver efterladt uden diagnose og behandling.

Sådan lyder konklusionen i et nyt danske studie foretaget af forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der har undersøgt et opsigtsvækkende knæk i kurven over antallet af personer, der hvert år bliver nydiagnosticeret eller førstegangs-behandlet for type 2-diabetes.

Det var egentlig ved en tilfældighed, at forskerne kom på sporet af den mærkværdige udvikling, som de satte sig for at undersøge nærmere.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan risikoen for at dø har ændret sig for nydiagnosticerede diabetes-patienter over årene, og der opdagede vi, at der skete noget meget mærkeligt omkring år 2012. Det valgte vi så at dykke ned i, siger Jakob Schöllhammer Knudsen, der er læge, ph.d. ved Aarhus Universitet og hovedforfatter til studiet.

Han henviser til statistikken, der viser, at antallet af ny-diagnosticeret eller førstegangs-behandlet type 2-diabetes steg støt fra 1995 til 2012 og blev fordoblet fra 193 til 396 per 100.000 indbyggere i perioden. Derefter knækkede kurven pludselig, og frem til 2018 faldt antallet af diagnoser med 36 procent.

Ændret praksis

Et fald i antallet af personer med diabetes-diagnose kan umiddelbart lyde som en god og sund udvikling. Tallene vidner dog næppe om, at færre personer rent faktisk udvikler diabetes.

Ifølge Jakob Schöllhammer Knudsen er den mere nærliggende forklaring, at man har ændret praksis i diagnostikken.

”Vi opdagede et meget påfaldende sammenfald med, at der i 2012 blev indført en ny måde at diagnosticere personer med diabetes, som skulle være et alternativ til de to metoder, der allerede var i brug,” forklarer han.

I slutningen af 2011 begyndte Verdenssundhedsorganisationen WHO at anbefale at bruge en fastsat grænse for langtidsblodsukkerniveau (hba1c) til at diagnosticere type 2-diabetes, og diagnosen kan derfor stilles på baggrund af en simpel blodprøve, hvor patienten hverken behøver at faste før undersøgelsen eller få foretaget en sukkerbelastningsundersøgelse.

Ny de facto standard-metode

Selv om det aldrig var meningen, at den ny metode helt skulle erstatte de to andre, er det ikke desto mindre, hvad der er sket i praksis. Og det kan have forskubbet hele epidemiologien omkring type 2-diabetes.

”De tre metoder fanger forskellige typer patienter, men den nye metode er nemmere at bruge og mindre belastende for både læger og patienter. Vores studie viser, at man i høj grad er holdt op med at bruge de andre metoder i løbet af kort tid, og dermed blev hba1c-metoden de facto standarden for type 2-diabetes diagnosticering. Og fordi hba1c er mindre følsom end de andre metoder, fanger den også færre patienter,” forklarer Jakob Schöllhammer Knudsen.

Han vurderer, at mellem 3000 og 5000 danskere, der tidligere ville være blevet diagnosticeret med type 2-diabetes hvert år, ikke længere får diagnosen på grund af den nye praksis, som i øvrigt er rullet ud over det mest af verden.

Dødelighed er steget

Mens kurven har vendt pilen ned i antallet af diagnoser siden 2012, så er det modsatte sket for dødeligheden blandt ny-diagnosticerede type 2-diabetikere.

Mellem 1995 til 2012 faldt dødeligheden blandt type 2-diabetikere med 44 procent. Herefter steg den igen med 27 procent til 48 per 100.000 indbyggere.

Meget af denne udvikling kan formentlig også forklares af lanceringen af den nye metode, da den ikke længere fanger patienter med milde former for diabetes under hba1c grænseværdien.

Men hvad er konsekvensen så af, at tusindvis af danskere og millioner på verdensplan hvert år efterlades uden diagnose og behandling?

Det er ifølge Jakob Schöllhammer Knudsen for tidligt at sige noget om.

”Dybest set kan ikke sige det, fordi vi ikke ved, hvem det er, der ikke bliver diagnosticeret, og om de måske blot bliver diagnosticeret med nogen forsinkelse. Vi har ikke undersøgt dem, som ikke får hverken førstegangs-behandling eller hospitals-diagnose, så vi ved ikke, hvordan det går dem. Men hvis man havde testet for type 2-diabetes med de andre metoder, må man formode, at de havde fået diagnose og behandling i samme grad som resten,” siger han og fortsætter:

”Jeg synes dog, at det er rimeligt at antage, at det vil øge risikoen for yderligere forværring og komplikationer for de patienter, der ikke i tide bliver diagnosticeret med diabetes. Vi har lavet et andet studie der viser, at personer lige under hba1c-grænseværdien for diabetes faktisk har højere risiko for alvorlige komplikationer end dem, der ligger lige over diabetes-grænseværdien. Formentlig fordi det medfører gavnlige livsstilsændringer og forebyggende behandling når man får en diabetes diagnose”.

Det er ikke kun i Danmark, at man har registreret et markant fald i antallet af nydiagnosticerede type 2-diabetikere. Samme tendes er registreret i resten af verden.

Eksperter på området har tidligere peget på, at det kan skyldes det nye diagnoseværktøj, men mangel på befolknings-baserede hba1c-data fra en længere årrække har hidtil afholdt forskere fra at undersøge udviklingen nærmere.

Det nye studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på AUH og Aarhus Universitet, er baseret på data fra 415.553 personer med type 2-diabetes.

Bag om forskningsresultatet: 

• Studietype: Observationelt register-baseret studie
• Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Danish Diabetes Academy, Odense, Steno Diabetes Center, Aarhus, School of Public Health, Imperial College London. 
• Studiet er finansieret af: Aarhus Universitet. 
• Interessekonflikter: Ingen
• Artikel publiceret: I The Lancet Regional Health Europe 1. januar 2022.

Yderligere oplysninger: 

Jakob Schöllhammer Knudsen, læge, ph.d. ved Aarhus Universitet. 

Tlf: 40540220

Mail: jsk@clin.au.dk