Jeg studerer luftvejssygdomme, ikke-smitsomme sygdomme og negative fødselsudfald i flere danske kohorter. Disse kohorter omfatter samarbejde med Glostrup-kohorterne, det danske tvillingeregister, det europæiske lungestudie (ECRHS), det danske bloddonorstudie og Kræftregisteret. Jeg studerer sundhedseffekterne af miljøeksponeringer, herunder drikkevand, luftforurening, grøn-blå rum, allergener, mikrobiom indendørs og udendørs, pesticider og støj på hele befolkningen via CIRRAU i BERTHA-projektet. I kohortestudierne undersøger jeg også genmiljøinteraktion (G*E). 
Jeg leder core-faciliteten for humane eksponeringsundersøgelser, hvor vi studerer effekten af miljøeksponeringer som gasser, O3, CO2 og PM fra indendørs og udendørs luftforurening sammen med kolleger fra aerosolnetværket på AU. Disse undersøgelser omfatter frontlinjemetoder til eksponeringer samt effekt-udfald og omfattede overvågning af hjerte, lunger og inflammatoriske markører. Resultaterne spænder over molekylære, cellulære, metabolom og inflammatoriske markører.

Siden starten har mine studier fokuseret på individuel sårbarhed med fokus på atopi og køn som risikofaktorer. Min gruppe fandt samtidig med studier fra Tyskand og Schweiz en lavere forekomst af allergi hos danske landbrugselever i SUS-studiet. Senere kunne vi vise, at denne beskyttende effekt blev medieret gennem opvækst på en gård med dyr. I en opfølgende undersøgelse kunne vi vise, at effekten af opvæksten på gård stadig er virksom ind i voksenalderen.
Min interesse for gen-miljø-interaktion (G*E) blev vakt med opdagelsen, at heterozygoter for sjælden Z-allel af -1-antitrypsin (A1A) havde en højere risiko for bomuldslunger (byssinose) blandt bomuldsarbejdere og øget bronkial følsomhed (BHR). Vi fik fra arbejdsmedicinsk klinik i Vejle anerkendt den første erhvervsskade med bomuldslunger forårsaget af arbejde i et spinderi i vejle efter at have ført sagen gennem Retslægerådet.
I SUS undersøgelse af unge landmænd, lykkedes det os at påvise som de første i verden, at påvise en G*E interaktion mellem alfa-1-antitrypsin mangel og landbrugs-eksponering for øget bronkial følsomhed.

Parallelt med de epidemiologiske studier har jeg udført en række toksikologiske undersøgelser af frivillige forsøgspersoner. Her har vi studeret effekten af partikler fra luftforurening og forskellige organiske forbindelser som landbrugs- e-cigaret- og brænderøgspartikler samt indendørs luftforurening fx stearinlys og stegeos. Disse undersøgelser har inkluderet frontlinjemetoder til eksponeringer samt effekt-udfald og omfattede overvågning af hjerte, lunger inkl. Udåndet luft, næsevolumen og inflammatoriske markører i blod, næse-væske, urin, øjne og hud. Resultaterne spænder over molekylære, cellulære, metabolomiske og inflammatoriske markører.
Siden slutningen af halvfemserne påbegyndte jeg studier af større danske kohorter som det danske tvillingeregister og ECRHS. Her blev fokus udvidet fra luftvejssygdomme til NCD'er og negative fødselsudfald. Samtidig udvidede jeg studierne til generelle helbredseffekter af drikkevand, grønne områder og luftforurening i samarbejde med CIRRAU-centret, den danske bloddonorundersøgelse ELAPSE-undersøgelsen og hele befolkningen i BERTHA-projektet.
I øjeblikket er min forskning centreret omkring kroniske sygdomme og negative fødselsresultater med fokus på den individuelle sårbarhed. Vi forsøger at studere effekten af  summen af alle  miljøeksponeringer, inden for de før nævnte kohorter og hele den danske befolkning i BERTHA-projektet om big data, sundhed og miljø, som er financieret af Novo Nordisk Fonden.