Jeg beskæftiger jeg mig med epidemiologi og folkesundhed, hvor mit særlige fokus er på at undersøge sygdomsmønstre og deres indvirkning på befolkningsgrupper. Aktuelt omhandler mit primære arbejde sygdommen endometriose. Jeg har stor erfaring inden for epidemiologi, registerbaseret forskning, samt databehandling og analyse. Min store interesse er for de danske nationale registre, som giver en enestående forskningsmulighed på befolkningsniveau.
Mit primære arbejdsområde omfatter epidemiologi, endometriose og de udfordringer der er forbundet med diagnoseforsinkelser. Gennem registerforskning kortlægger jeg, hvad der sker i årene inden og efter diagnosetidspunktet ud fra et sundheds- og samfundsperspektiv. Tidligere har jeg arbejdet med HPV-vaccinen og forebyggelige indlæggelser i primær sektor.