Som Ph.d.-studerende indenfor træningsfysiologi beskæftiger jeg mig primært med fysisk træning ud fra et neurofysiologisk perspektiv. I mit arbejde er jeg særligt interesseret trænings påvirkning af smerte hos patienter med neurodegenerative lidelser.
Jeg forsker specifikt i styrketrænings anvendelse som en non-farmakologisk behandling hos mennesker med den neurodegenerative sygdom multipel sclerose. Gennem min forskning er det mit mål at påvise at styrketræning besidder smertelindrende egenskaber, samt hvordan disse egenskaber potentielt afhænger af individuelle patientkarakteristika. Min forskning bidrager til, at mennesker med multipel sclerose kan opnå en højere livskvalitet igennem en reducering af smerter og de ellers associerede bivirkninger der følger med farmakologisk behandling.
Jeg underviser i menneskets fysiologi på idrætsvidenskab, Aarhus universitet. Jeg har desuden bidraget til udviklingen af undervisningsmateriale til de danske sclerosehospitaler omhandlende farmakologiske og non-farmakologiske behandlingsmuligheder af smertesymptomer samt søvnproblemer hos patienter med multipel sclerose. Derudover har jeg også siddet i en fokusgruppe med det formål at effektivisere implementering af åndedrætstræning som en smertehåndteringsstrategi for rygmedicinsk afdeling på Silkeborg regionshospital.
Jeg samarbejder med eksperter indenfor træningsfysiologi og neurodegeneration (Prof. Ulrik Dalgas & Lektor Lars G. Hvid – Aarhus Universitet) samt indenfor smertevidenskab (Lektor Morten Sebastian Hoegh & Lektor dr. Med. Kristian Kjær-Staal Petersen – Aalborg Universitet) om i min forskning med det formål at leve op til ”gold standard” indenfor deres respektive felter. Derudover samarbejder jeg også internationalt med Klinik for multipel sclerose ved medicinsk center Hamborg – Eppendorf (Prof. dr. med. Cristoph Heesen, Hamborg Universitet).
Mit primære arbejdsområde er som forskningsansvarlig på projektet med titlen: Resistance exercise as a non-pharmacological analgesic in people with multiple sclerosis.