Rigtigt mange danskere dør af en blodprop i hjertet, og kosten er i fokus som en af årsagerne til den såkaldte iskæmiske hjertesygdom.

Spørgsmålet er på hvilken måde kosten spiller ind, og ikke mindst hvordan vi kan spise ’rigtigt’ for at forebygge den udbredte sygdom.

Det skal forskere fra Aarhus Universitet med professor Kim Overvad fra Institut for Folkesundhed i spidsen nu forsøge at besvare gennem projektet ”Diet and prevention of ischemic heart disease: A translational approach”. Det sker med en bevilling på 19,1 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd i ryggen – og med strategiske partnere fra Harvard School of Public Health, Københavns Universitet, DTU og Fødevareministeriet.
”Danskerne får mange råd om, hvad man skal spise for at undgå hjertekar-sygdom, men ideen er jo ikke, at vi skal spise mere”.
”Man skal i stedet bytte om på nogle fødevarer, og vi er faktisk i dag i tvivl om, hvad vi skal anbefale”, siger Kim Overvad.

Nu vil det nye projekt, i modsætning til tidligere studier, derfor fokusere på kostens kvalitative sammensætning, studere kostmønstre - og se på virkningen af at bytte fødevarer og energigivende næringsstoffer ud med andre. Forskerne arbejder således med en model, hvor energiindtaget er konstant, når man f.eks. bytter oksekød ud med fisk eller vegetarkost.
”Vi håber, det vil munde ud i konkrete kostanbefalinger, der som noget nyt fortæller folk, hvad de skal spise i stedet, når vi peger på en problematisk kostfaktor, hvad enten det er specifikke kulhydrater eller særlige fedtstoffer”.

I forlængelse af den tankegang samarbejder projektet med fødevarebranchen - FDB, Dansk Supermarked og Landbrug & Fødevarer – og vil understøtte mulighederne for at udvikle konkurrencedygtige, sunde produkter både herhjemme og på det internationale marked.
”Ideen er, at vi kan inspirere hinanden, så vi med tiden får de ’rigtige’ fødevarer, og vores projekt dermed kan bidrage til forebyggelse af hjertekarsygdom – og dermed gavne både befolkning og samfundsøkonomi”, siger Kim Overvad.

Forskerne arbejder med data om kostmønstre, dels fra europæiske og amerikanske undersøgelser, dels fra den danske undersøgelse ”Kost, kræft og helbred”, der gennem 15 år har fulgt 57.000 danskere. Omkring 2.500 af dem har fået blodpropper i hjertet, og det nye, fire-årige projekt tager bl.a. afsæt i den gruppes kostvaner.