Eva Bonefeld-Jørgensen, professor og centerleder ved Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har modtaget en bevilling på 22 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. Pengene skal bruges til forskningsprojektet FETOTOX, hvor man vil undersøge hvordan nogle særlige forureningsstoffer, kaldet PFC, påvirker gravide, fosterets udvikling og børn på længere sigt. PFC-stoffer findes overalt omkring os og bruges til at gøre ting vand- og olie afvisende. De findes i f.eks. tæpper, tekstiler, sko, fødevareemballage og teflon slip let pander og gryder.

PFC-stoffer nedbrydes langsomt i miljøet og organismer. Det gør at de ophobes i legemet og stofferne er fundet i dyr såvel som mennesker globalt.

Indtil for nogle år siden har fokus været på andre stoffer f.eks. dioxiner og pesticider som DDT, også kaldet POPs. De fleste af disse kendte  POPs er allerede forbudte – man da de er stabile i miljø og i organismer findes de stadig dyr, mennesker og miljø. POPs er sundhedsskadelige for mennesker og giver risiko for f.eks. forstyrrelser af udviklingen af centralnervesystemet, hormonforstyrrelser, og nedsat immunforsvar. De kan desuden være kræftfremkaldende. Disse kendte POPs indtages primært med fede fødevarer og ophobes i fedtvævet af de dyr og mennesker  som har indtaget dem.

PFC stofferne

Nu tyder det imidlertid på, at en anden type miljøforureningsstoffer, nemlig PFC-stofferne, også kan være sundhedsskadelige.

”Vi har søgt om penge for at undersøge hvilke sundhedseffekter PFC stofferne, i samspil med de såkaldte kendte POPs, kan have på kvinders evne til at blive gravide, fosterets og barnets udvikling, ” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

”PFC-stofferne er blevet anvendt siden 1950’erne til bl.a. vand- og olieafvisende fødevareemballage. Vi får dem ind i kroppen primært via fødevarer, men også fra vand og støv dannet fra møbler, tæpper, sko, regntøj og i andet materiale som er vandafvisende. Selvom PFC-stofferne er vandopløselige kan de pga. deres kemiske struktur danne en overflade som anvendes til at give en imprægnerende belægning af bl.a. fødevareemballage. At de er vandopløselige betyder ikke at kroppen kan nedbryde dem, men at de i kroppen ophober sig primært i vores organer, i stedet for i vores fedtvæv,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Grunden til at forskningsprogrammet fokuserer på gravide, fostre og børn er at de er særligt sårbare i forhold til miljøpåvirkninger. Man frygter at eksponering af PFC-stofferne kan give helbredsproblemer som først vil vise sig senere i livet, hvilket kræver langvarige opfølgningsstudier.

”PFC- og POP stofferne passerer via moderens blod og moderkagen til fosteret og også via brystmælk til barnet. Vi ved fra et studie, at jo højere moderens niveau af PFC-stoffer i blodet var, jo større var sandsynligheden for at barnet fødes med en lavere fødselsvægt og mindre hovedomkreds. Desuden tyder det på at PFC-niveauet i blodet har betydning for kvinders fertilitet,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Studier i dyr har vist at PFC-stoffer påvirker fosterudviklingen negativt ved bl.a. dødfødsel og forsinket fysiske udvikling, at de kan være kræftfremkaldende, bevirke hormon og genetiske forstyrrelser, og forstyrre udviklingen af centralnerve systemet og dermed adfærd.

International undersøgelse

Forskningsprogrammet FETOTOX skal, vha. langvarige opfølgningsstudier, undersøge om et højt niveau af PFC-stoffer i moderens blod i samspil med andre POPs påvirker kvindens evne til at blive gravid, forstervækst og medføre helbredsmæssige konsekvenser for barnet senere i livet.

Studiet er et multidisciplinært projekt som er baseret på et samarbejde i et forskerteam af eksperter i miljø og folkesundhed inkluderende fertilitet, sygdomme hos nyfødte og børn, molekylær biologi genetik, og kemi.

Projektet inkluderer to danske mor-barn fødselskohorter (Aarhus Fødselskohorte Biobank, Dansk National Fødselskohorte) og desuden fødselskohorter fra Norge, Kina og Grønland.

”Vi inkluderer kohorter fra andre lande fordi vi ved at der er geografiske forskelle i PFC niveauer i blodet, og det giver os mulighed for at foretage en global sammenligning mht. eksponering for disse kemikalier, fosterudvikling og udviklingen af barnet,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Forskningsprojektet FETOTOX er et meget omfattende videnskabeligt projekt hvor man også vil undersøge om antioxidanter som fx selen kan have gunstige effekter og derved modvirke stoffernes sundhedsskadelige potentiale. FETOTOX vil inkludere prøver fra mødre og data fra deres børn over en periode fra 1996 til 2015

Autisme?

En del af FETOTOX projektet går ud på, at analysere om mængden af PFC-stoffer i blodet hos moderen kan øge risikoen for at barnet udvikler autisme, ADHD og hjerne lammelse. Et nyligt studie har vist at 12-årige autister har et højere niveau af PFC-stoffer i blodet sammenlignet med raske jævnaldrende. Dette delstudium udføres i samarbejde med eksperter fra University of California i USA.

”Denne del af projektet er selvfølgelig baseret på en mistanke om at PFC-stofferne kan påvirke børns nerve udvikling og derved mentale udvikling som kan fører til ADHD, autisme og hjerne lammelse (cerebral parese). Vi ved at PFC-stofferne påvirker dyrs adfærd,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

1 ud af 17 forbudt

PFC findes i fødevarer, vand og støv og. Blandt fødevarer er det vist at f. eks. mikroovnspopcorn, pga. den vandafvisende pose de poppes i, giver en ekstremt høj eksponering af PFC-stoffer. Omkring år 2000 begyndte man at analysere om PFC-stoffer kunne være skadelige for mennesker og i Stockholm konventionen er foreløbig et ud af de mindst 17 kendte PFC-stoffer blevet forbudt. Men Eva Bonefeld-Jørgensen mener at flere af stofferne vil blive forbudt i fremtiden.

I den vestlige verden forventer man, over tid, en forbedring mht. niveauet af visse PFC-stoffer i blodet hos befolkningen, efter at et af stofferne er blevet forbudt i Stockholm konventionen. Dog skal man huske at niveau og biologisk effekt ikke nødvendigvis behøver at være relateret – det afhænger af stoffets giftige potens - altså lave niveauer af et høj potent stof kan have lignende effekt som høje niveauer af et lavt potent stof.

Fremtiden

”Det er stort set umuligt for forbrugerne at undgå PFC-stoffer i madvarer og miljø, idet de er overalt og fordi man ikke kan se i produktbeskrivelsen hvilke materialer der indgår i f.eks. fødevareemballage,” siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

De to PFC stoffer forbydes fremadrettet og udfases over en tidsperiode, og altså ikke fra dag til dag. Altså bliver stofferne sluset ud og der henstilles til at virksomhederne skal arbejde på at finde andre og mindre sundhedsskadelige stoffer som kan erstatte de forbudte PFC-stoffer. ” I den forbindelse skal man huske at PFC- stofferne har en lang halveringstid på 4 op til 8 år. Derfor vil det vil tage lang tid før de er væk fra miljø, dyr og mennesker”,  siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Hun har dog et par gode råd, hvis man her og nu gerne vil begrænse sit indtag af PFC-stoffer:

1.       Køb så frisk mad som muligt. Det begrænser tiden maden har været i kontakt med emballagen og dermed PFC-stoffer.

2.       Undgå glat/fedtet eller olieagtig indpakning da disse kan indeholde de vand og fedt afvisende stoffer. Her kan chips og pomme frites emballage være eksempler

3.       Undgå plet og vandafvisende produkter hvor der indgår ”fluoro” og perfluoro” i deklarationen, her kan det dreje sig om fx tandtråd og forskellige former for kosmetik (neglelak, øjenmakeup etc.)

4.       Støvsug ofte, da PFC-stoffer ophober sig i støv og derved finder vej ind i kroppen via luften.

5.       Undgå sliplet teflonpander og gryder, som afgiver PFC-stoffer.

6.       Undgå at give mindre børn mikroovnspopcorn.

Eva Bonefeld-Jørgensens projekt løber over 5 år og de 22 mill kr blev bevilliget fra Det Strategiske Forskningsråd inden for emnet Individ, Sygdom og Samfund.

”Jeg håber og tror på, at FETOTOX projektet kan bruges som dokumentation i forhold til fremtidig lovgivning på området,” slutter Eva Bonefeld-Jørgensen.