Et forskerteam ledet af professor Erik Ilsø Christensen fra Anatomisk Institut ved Aarhus Faculty of Health Sciences har netop publiceret artiklen “A patient with cubilin deficiency “ i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

Teamet har forsket i receptoren cubilin, som er ansvarlig for optagelsen af vitamin B12 i tarmene, og ansvarlig for at binde protein i nyrerørene, og forskningsprojektet har givet banebrydende ny viden om endocytosereceptorerne cubilin og amnionless.

“Det, der gør dette projekt særligt specielt er, at vi har fået en nyrebiopsi fra en patient, som har en genmutation, som betyder, at cubilin ikke er til stede i kroppen,” fortæller Erik Ilsø Christensen.

”Når cubilin receptoren ikke fungerer, så får man ingen optagelse af vitamin B12 fra tyndtarmen, og nogle af patienterne får protein i urinen,” fortæller Erik Ilsø.

Mus dør, mennesker overlever

Tidligere forskning har vist, at mus ikke kan overleve uden cubilin.
“Mus kan ikke overleve uden cubilin, men vi har vist, at det kan mennesker,” fastslår han.
”Vi ved ikke, hvorfor det er tilfældet, men det er en af de ting vi skal forske videre i,” siger Erik Ilsø Christensen.

Analysen af patientens nyrevæv har også afsløret ny viden om det unikke samarbejde mellem receptorerne cubilin og amnionless, som har vist sig også at være totalt afhængige af hinanden hos mennesket. Amnionless hjælper med at transportere cubilin til overfladen af cellerne, hvor det hører til - uden amnionless er cubilin altså strandet inden i cellerne og kan således ikke gøre gavn. Omvendt viser studier på hunde at amnionless ikke kan fungere uden cubilin.

Erik Ilsøs forskerhold har for første gang vist, at hvis cubilin ikke er til stede i humane celler, så bliver amnionless redistribueret i cellerne – det ved så at sige ikke hvad det skal gøre af sig selv uden cubilin.

Ny viden om sjælden sygdom

Patienten, hvis nyrevæv ligger til grund for undersøgelsen, lider af sygdommen Imerslund-Gräsbeck syndrom. Symptomerne er blodmangel som følge af vitamin B12 mangel og i visse tilfælde protein i urinen.

De nye forskningsresultater giver ny viden om syndromet, som blev beskrevet først gang omkring 1960 af den norske læge Olga Imerslund, og den finske læge Ralph Gräsbeck.

Det har nu vist sig, at der er to forskellige varianter af Imerslund-Gräsbeck syndrom, som har stort set samme symptomer.

Én der skyldes et muteret gen for cubilin, og en som skyldes et muteret gen for amnionless, men da de to receptorer ikke kan fungere uden hinanden, giver de to forskellige genmutationer sammenlignelige symptomer.

Resultaterne af forskningen vil desuden være med til at klarlægge hvorfor nogle af patienterne udskiller protein i urinen mens andre ikke gør.

Forskningen får betydning for den fremtidige diagnosticering af sygdommen og fastslår vigtigheden af vitamintilskud til patienterne. Foruden at påvirke optaget af vitamin B12, betyder sygdommen, at der bl.a. også udskilles et protein i urinen, som har betydning for optagelsen af D-vitamin i nyrerne.

De øvrige forskere bag projektet er Ph.d.-studerende Tina Storm, lektor Rikke Nielsen og æresdoktor Pierre J. Verroust fra Aarhus Faculty of Health Sciences, Aarhus Universitet, overlæge Jens Michael Hertz fra Aarhus Universitetshospital samt læge Francesco Emma fra børnehospitalet Ospedale Bambino Gesù i Rom, Italien.