Skrevet af: Kirsten Olesen, AU Kommunikation, Health.

En meget generaliseret illustration af MASP-1’s centrale rolle i aktivering af komplementsystemet. Dette system kan både være involveret i gavnlige og skadelige reaktioner, illustreret ved at det på den ene side angriber en bakterie, mens det på den anden side angriber skadede celler efter en blodprop og forårsager yderligere skader. Klik på illustrationen for at se hele figuren.

Forskere fra Aarhus Universitet har nu fundet en vigtig mekanisme i den måde, vores helt centrale og basale immunforsvar fungerer på. Opdagelsen er netop publiceret i det ansete tidsskrift The Journal of Immunology med speciel omtale som en tophistorie.
I samarbejde med kolleger fra USA og Tyrkiet har de opdaget præcis hvilke enzymer, der får første geled i immunforsvaret til at fungere. Dermed besvarer de et centralt spørgsmål om det såkaldte komplementsystem, som har optaget den videnskabelige verden gennem en snes år: Hvilket enzym laver hvad?
Ved hjælp af blodprøver fra en helt unik patient med et sjældent syndrom har Aarhus-forskerne nu slået fast, at det er et kendt protein og enzym, MASP-1, der er afgørende for, at komplementsystemet går i aktion.
”Det at forstå immunsystemet til bunds er jo et mål i sig selv rent videnskabeligt, navnlig for vores forskergruppe, der arbejder med basal forskning. Men på længere sigt er det også et mål, at vores viden kan hjælpe mennesker og helbrede sygdomme”, siger postdoc Søren Egedal Degn fra Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på artiklen.

Stort perspektiv for patienter

For når man først har defineret, hvordan komplementsystemet hænger sammen, så kan man også gå ind og påvirke det, mener han:
”F.eks. er systemet vigtigt for, at patienter i kemoterapi kan overleve, så for dem kan det være gavnligt at kunne skrue op for systemet. Men efter en blodprop i hjertet kan der omvendt være grund til at skrue ned. Her går komplementsystemet nemlig ind og angriber det væv, der har manglet ilt, og derved skader det hjertet yderligere”, siger Søren Egedal Degn.
Han understreger dog, at den nye opdagelse næppe er omsat i konkrete behandlingsmuligheder de første ti år.

MASP-1 og lektinvejen

Bag opdagelsen af MASP-1 proteinets centrale rolle for komplementsystemet står ud over Søren Egedal Degn også Aarhus-professorerne Jens Chr. Jensenius og Steffen Thiel, der anses for at være internationalt førende på feltet. De har tidligere opdaget de fire øvrige proteiner, der er beslægtede med MASP-1, nemlig MASP-2, MASP-3, MAp19 og MAp44. Tilsammen udgør disse den aktiveringsvej i komplementsystemet, der kaldes lektinvejen. Forskergruppen fra Aarhus Universitet, der også tæller laboranterne Lisbeth Jensen og Annette G. Hansen, har været helt central i beskrivelsen af lektinvejen gennem de seneste 15 år.
Enzymet MASP-1 er i stand til at aktivere sig selv meget effektivt, når det f.eks. får øje på en bakterie. Herefter aktiverer det MASP-2, som dernæst aktiverer resten af komplementsystemet i en kaskade, hvor en lang række enzymer aktiverer hinanden som dominobrikker. Resultatet er, at der bliver sendt signal til immunceller om at komme til det sted i kroppen, hvor systemet aktiveres, og dræbe f.eks. bakterierne (rekruttering). Bakterierne får molekylære ”mærkater” på, så immuncellerne lettere kan genkende dem, og endelig bliver der også direkte slået huller i bakterierne.

• Lyt til The Journal of Immunologys sammendrag og læs abstract af artiklen

  ---

Arbejdet er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden samt Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom. Søren Egedal Degn er ansat som postdoc ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, på en bevilling fra Carlsbergfondet.

Yderligere oplysninger:

Postdoc Søren Egedal Degn, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. 21 70 78 67; sdegn@microbiology.au.dk