Gravide kvinder med epilepsi tager ofte medicin for at undgå krampeanfald, men medicinen kan i nogle tilfælde også påvirke det ufødte barn.

Et nyt registerstudie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har set nærmere på, om brugen af epilepsimedicin (antiepileptika) hos moderen under en graviditet kan påvirke fødselstidspunktet og fostrets vækst. En lav fødselsvægt øger risikoen for, at barnet senere får udviklingsmæssige forstyrrelser og flere sygdomme i voksenlivet.

Risiko for tidlig fødsel og lille barn

Resultaterne viser, at brugen af epilepsimedicin øgede risikoen for tidlig fødsel, når man sammenlignede med kvinder, som ikke havde taget epilepsimedicin under graviditeten.

Derudover var medicinen forbundet med en let øget risiko for at få et nyfødt barn med en lav fødselsvægt og et lille hovedomfang. De kvinder, som tog epilepsimedicin i graviditeten, havde generelt også en højere risiko for at få et barn, som var mindre end normalt i forhold til svangerskabsalderen.

Forskel på epilepsi og anden sygdom

Epilepsimedicin bruges også til behandling af andre lidelser end epilepsi, fx migræne og bipolar psykiatrisk sygdom. Studiet viser, at der er forskel på, hvordan fostret påvirkes hos kvinder med og uden epilepsi.

Hos kvinder med epilepsi blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem medicinindtaget og tidlig fødsel, mens der hos kvinder uden epilepsi så ud til at være en øget risiko for, at barnet blev født for tidligt.

Der var en højere risiko for at få et barn med lav fødselsvægt, uanset om kvinderne tog medicinen for epilepsi eller af anden grund – også når der blev justeret for forskelle i graviditetslængde.

Gravide skal følges tæt

Studiet konkluderer, at brug af epilepsimedicin hos moderen under graviditet øger risikoen for lav fødselsvægt hos barnet, mens der kun synes at være en højere risiko for tidlig fødsel hos de kvinder, der tager medicinen på grund af andre lidelser end epilepsi.

”Behandling med epilepsimedicin i graviditeten kan være nødvendig, fx hos kvinder med epilepsi hvor der er overhængende risiko for anfald, som kan medføre skader hos både moderen og det ufødte barn. Medicinsk behandling ser dog ud til at kunne påvirke fosterets udvikling, og det er derfor vigtigt, at gravide som behandles med epilepsimedicin, følges tæt af specialister under graviditeten for at sikre den bedst mulige behandling af moderen og den mest skånsomme for barnet”, siger Jakob Christensen, som er en af forskerne bag studiet.

Artiklen “Birth outcomes after prenatal exposure to antiepileptic drugs – a population-based study” er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Epilepsia.

Fakta om studiet

• Studiet bygger på data fra det danske fødselsregister og det danske receptregister.
• I alt knap 680.000 enkeltfødsler i perioden 1997-2008 indgik i undersøgelsen.
• Cirka 3.000 af de inkluderede børn havde været udsat for epilepsimedicin under moderens graviditet.
• Undersøgelsen ser blandt andet på andelen af for tidligt fødte (før uge 37), lav fødselsvægt (under 2500 gram), lav vækstrate under graviditeten og hovedomfang ved fødslen.
• Alle analyser blev justeret for risikofaktorer som fx moderens alder, rygevaner, alkoholindtag, samlivsstatus, indkomst, uddannelse og antal tidligere fødsler.

Yderligere oplysninger

Speciallæge i neurologi og klinisk farmakologi, ph.d. Jakob Christensen
Aarhus Universitetshospital, Neurologisk Afdeling F og
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 6086 5899
jakob@clin.au.dk

Professor, ph.d. Mogens Vestergaard
Forskningsenheden for Almen Praksis og MEPRICA
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 8716 7962
Mobil: 2343 9990
mv@ph.au.dk