Fundet af de fem risiko-gener betyder, at videnskaben nu har fat i grundlæggende nøgler til forståelsen af, hvorfor den psykiske sygdom udvikler sig.

"Vi ved, at skizofreni i høj grad er arvelig, men vi kender ikke meget til de specifikke årsager til sygdommen. Så den nye opdagelse af fem risiko-gener er et rigtig stort skridt, der om 10-15 år kan være omsat i konkret patientbehandling", siger en af undersøgelsens danske bidragydere, professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Sammen med kolleger fra bl.a. Aarhus Universitet har han med andre ord bidraget til, at den globale viden om årsager til skizofreni er blevet væsentligt større – og at sandsynligheden for en bedre medicinsk behandling i fremtiden er øget.

Det er sket i den hidtil mest finmaskede og omfattende undersøgelse til dato; 50.695 raske og syge mennesker fra hele verden indgår i studiet, heraf ca. 1.000 raske og 1.000 syge danskere, som er blevet klinisk og genetisk karakteriseret af Aarhus-gruppen.
"Mere end tusind gen-variationer er formentlig medvirkende årsag til udviklingen af skizofreni, og vi kender på nuværende tidspunkt meget få af dem. Så hver gang, vi får identificeret bare én, bringer det os et væsentligt skridt videre i forståelsen af hvad der forårsager sygdommen", siger Anders Børglum.
"Nu ved vi, at disse fem gen-variationer er involverede i sygdomsudviklingen; næste skridt bliver at forstå de præcise sygdomsmekanismer".
Han tilføjer, at ét af de fem risiko-gener populært sagt har vist sig at bestemme, hvor meget andre gener skal lave. Dette er endnu en af de store opdagelser i undersøgelsen, da det ikke er set før, at et såkaldt "mikro-RNA gen" er et risiko-gen i forbindelse med skizofreni.

Forskerne fra Aarhus Universitet er:

Professor Ole Mors, Center for Psykiatrisk Forskning

Professor Preben Bo Mortensen, Center for Registerforskning

Postdoc Ditte Demontis, Institut for Biomedicin

Professor Anders Børglum, Institut for Biomedicin og Center for Psykiatrisk Forskning