Fire forskere fra AU i nyt råd for forebyggelse
Der er udpeget 15 fremtrædende forskere med stor viden om forebyggelse til det nye Vidensråd for Forebyggelse, som skal aflive myter om, hvad der forbedrer befolkningens sundhed.
Fire forskere fra Aarhus Universitet er udpeget som medlemmer af et nyt Vidensråd for Forebyggelse. Vidensrådet består af 15 eksperter indenfor sundhed og forebyggelse, som skal arbejde for, at politikere, embedsmænd, debattører og borgere løbende har adgang til nyeste viden om sundhed og forebyggelse i en let forståelig form.
Der er udpeget 15 fremtrædende forskere med stor viden om forebyggelse til det nye Vidensråd for Forebyggelse, som skal aflive myter om, hvad der forbedrer befolkningens sundhed, og sikre, at beslutninger om forebyggelse og sundhedsfremme bygger på solid viden og forskning, ligesom rådets skal deltage aktivt i den offentlige debat.
De fire eksperter fra Aarhus Universitet er:
- Professor Annelli Sandbæk, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed.
- Professor Kim Overvad, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed.
- ?????Lektor Kristian Overgaard, Aarhus Universitet, Institut for Idræt.
- Overlæge Kjeld Hermansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Vidensråd for Forebyggelse er uafhængigt og tager afsæt i forskning, hvilket blandt andet adskiller rådet fra andre organisationer og råd, der også har fokus på forebyggelse. Vidensrådets opgave er ikke selv at forske, men at indsamle og formidle nyeste forskningsbaseret viden og sætte fokus på faktorer, der reelt har betydning for befolkningens sundhed.
Rådet er oprettet for en treårig periode som et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen, der bidrager med henholdsvis 17 og 2 millioner kroner.
De øvrige 11 medlemmer er Vidensrådet er:
- Formand professor Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
- Næstformand professor Bente Klarlund Pedersen, Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet
- Lektor Christian Mølgaard, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet
- Professor Ewa Roos, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
- Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
- Professor Karina Marietta Nielsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
- Professor Merete Nordentoft, Institut for Neuro- og Sansefag, Københavns Universitet
- Ledende overlæge Mogens Lytken Larsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital
- Forskningsleder Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
- Overlæge Peter Lange, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital
- Professor Philippe Grandjean, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet