Fire forskertalenter fra Health får millionbevillinger
På Aarhus Universitet har seks unge forskere netop modtaget et ekstra skulderklap med Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevillinger. Af de seks bevillinger går hele fire til forskere fra Health.

Casper Bindzus Foldager fra Institut for Klinisk Medicin og Christian Kanstrup Holm, Emma Tina Bisgaard Olesen og Kathrin Weyer, alle tre fra Institut for Biomedicin, bliver nu belønnet med ekstra anerkendelse og forskningsmidler ved den årlige uddeling af Sapere Aude-bevillinger. Her udpeger Det Frie Forskningsråd nogle af de mest lovende stipendiemodtagere fra det forgangne år og tildeler dem cirka én million kroner ekstra hver.
En af de fire forskere søger svaret på, hvorfor ledbrusk ikke heler af sig selv.
Slidgigt kan måske undgås
Det resulterer ofte i slidgigt, når vi får en skade i ledbrusk i for eksempel skuldre eller knæ. Sådan behøver det ikke at være, men endnu har ingen forskere kunnet knække koden til at forstå, hvorfor ledbrusk ikke kan hele af sig selv. Men Casper Bindzus Foldager fra Institut for Klinisk Medicin kan være på vej med en løsning. Derfor fik han i 2012 et postdoc-stipendium fra Det Frie Forskningsråd, og nu har rådet valgt at give ham yderligere midler til arbejdet med at finde svar på spørgsmålet.
Læs mere om Casper Bindzus Foldager og hans forskning.
Immunforsvaret kan genkende virus 
Vores immunforsvar genkender virus igennem detektion af genomisk materiale, herunder DNA. DNA virker som et faresignal og resulterer i et inflammatorisk og anti-viralt respons. Christian Kanstrup Holm og hans forskerkolleger har for nylig identificeret en helt ny måde, hvorpå immunforsvarets celler genkender virus. Den nye måde er baseret på detektion af sammensmeltning imellem virus og celle. Det er endnu ukendt, hvordan genkendelsen virker, og hvilken betydning det har for sygdom i mennesker. Men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for bekæmpelsen af infektioner. Og netop det er omdrejningspunktet i Christian Kanstrup Holms forskning.
Læs mere om Christian Kanstrup Holm og hans forskning.
Nyrens transport af vand er afgørende
Emma Tina Bisgaard Olesens mål er at belyse, hvilken betydning receptoren EP1-4 har på vandbalancen. Hvordan bliver nyrens transport af vand reguleret, og hvad betyder det for behandling af sygdomme, hvor vandbalancen er påvirket? Disse spørgsmål og flere andre vil Emma Tina Bisgaard Olesen besvare via sine studier, som har generelle videnskabelige perspektiver for forståelsen af reguleringsmekanismer i mange forskellige væv.
Læs mere om Emma Tina Bisgaard Olesen og hendes forskning.
Receptorændringer giver forhøjet sygdomsrisiko
Både i kronisk nyresygdom og Alzheimers mangler der i dag effektive behandlingsmuligheder, og de cellulære mekanismer bag sygdommene er langtfra kortlagt. Derfor har forståelsen af disse basale mekanismer, som potentielt kan afdække mulige terapeutiske angrebspunkter, stor videnskabelig og samfundsmæssig betydning. Kathrin Weyers forskningsprojekt har som overordnet formål at opklare cellulære mekanismer for receptorernes rolle i sygdomsprocesser med særligt fokus på kronisk nyresygdom og Alzheimers sygdom.
Læs mere om Kathrin Weyer og hendes forskning.
Med bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd får de fire forskere nu mulighed for at dygtiggøre sig og styrke deres netværk og karriere. De kan vælge at udvide og højne niveauet i deres videnskabelige projekt, etablere internationale forskernetværk eller noget helt tredje.
Læs om alle AU-prismodtagerne i artiklen ”Unge talenter får penge til fri forskning”.
Fakta om Sapere Aude
Sapere Aude er et karriereprogram, der sigter på at udvikle de dygtigste forskeres evner, nationalt og internationalt. Målet er at skabe karriereveje og at fastholde de mest talentfulde yngre forskere i forskningen.
Sapere Aude-programmet består af tre virkemidler:
- DFF-Forskertalent (postdocniveau)
- DFF-Forskningsleder (lektorniveau)
- DFF-Topforsker (professorniveau).
Programmets vigtigste formål er:
- At styrke forskningens vækstlag og udvide talentmassen
- At finansiere forskningsprojekter af absolut højeste kvalitet og skabe en tydelig karrierevej for de dygtigste forskere, blandt andet ved at sætte fokus på rollemodeller
- At være springbræt for eliten til international prestige og netværk
- At forberede eliten til at søge bevillinger hos internationale råd og fonde, særligt Det Europæiske Forskningsråd (ERC).