Forskere finder hjernens virus-skjold
Forskere fra Aarhus Universitet viser som de første i verden, hvordan kroppen beskytter sig, når et farligt virus forsøger at trænge ind til hjernen. Nøglen er celler, der sætter et protein til at vogte indgangen til de centrale nervebaner.

Som de første i verden har forskere fra Aarhus Universitet nu fundet ud af, hvordan vores krop beskytter hjernen mod angreb fra herpesvirus, som kan medføre lammelser og død, hvis det får lov at trænge ind: Nøglen er celler, der sætter et protein til at vogte indgangen til de centrale nervebaner. Hvis proteinet er til stede, aktiverer kroppen et skjold mod virus; hvis proteinet mangler, er der fri bane for infektionen.
De nye resultater er offentliggjort i det ansete forskningstidsskrift Journal of Clinical Investigation og er valgt til månedens forsidehistorie i tidsskriftet.
Den nye viden har perspektiver for patientbehandling:
”Hjernen er nok det sted, hvor organismen nødigst vil rammes, så viden om, hvordan vi kan hæmme en infektion i hjernen er vigtig”, fortæller professor i immunologi og virologi ved Aarhus Universitet, ph.d., dr. med. Søren Riis Paludan, der står i spidsen for Aarhus Research Centre for Innate Immunology, som er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond.
Forsvar ligger i nervernes støtteceller
Sammen med bl.a. sin ph.d. studerende Line Reinert har Søren Riis Paludan gennem tre år undersøgt, hvordan det kan være, at mennesker, der får herpes-infektion i hjernen, ofte mangler proteinet TLR3 (Toll-like receptor 3). Projektet er udført i samarbejde med bl.a. forskere fra Aarhus Universitetshospital – og med genetisk modificerede forsøgsmus.
”Og vi har fundet, at tilstedeværelse af TLR3 i den celletype, der hedder astrocytter, er essentiel for at hindre virus spredning i centralnervesystemet”, fortæller forskerne. De har i første omgang har undersøgt det virus, der forårsager kønssygdommen herpes og som kan trænge ind i centralnervesystemet via nerverne ude i vævet.
”TLR3 har sin rolle ved nervernes indgang til rygsøjlen. Hvis cellerne dér har det omtalte TLR3-protein, så bliver virus stoppet, inden det trænger længere ind. Men hvis TLR3 mangler, så får virus lov at komme gennem porten og sprede sig”, fortæller Line Reinert.
”Atrocytterne er med andre ord støtteceller, der bruger proteinet TLR3 til at genkende virus og aktivere beskyttelsen”.
Spørgsmålet er nu, om samme forsvarsmekanisme gælder ved infektion med andre virus, der kan trænge ind til hjernen, enten via nerverne eller blod-hjerne-barrieren. Det spørgsmål vil forskerne ved Aarhus Universitet nu undersøge i en række nye forsøg.
- Se artiklen ”TLR3-deficiency renders astrocytes permissive to HSV infection and facilitates establishment of CNS infection in mice”.
Yderligere oplysninger:
Professor, dr. med., ph.d. Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet. Tlf. 87167843 eller 28992066; SRP@MICROBIOLOGY.AU.DK
Line Reinert, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet. Tlf. 87167269; line.reinert@microbiology.au.dk