Kortlægningen er resultatet af et stort internationalt samarbejde, med blandt andre forskere fra Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet, som har studeret DNA undersøgelser fra over 26.000 børn og voksne, heraf 10.000 astmatikere. Personerne fik kortlagt hele deres genom, og studiet har afsløret flere nye gener, som kan forbindes med forekomsten af astma.

Blandt de personer, hvis gener er blevet kortlagt, er 500 personer fra to kohorter med henholdsvis 2000 landmænd og 2000 træ- og møbelarbejdere, som forskerne fra afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet har fulgt tæt i næsten tyve år, for at se om de udviklede luftvejsproblemer i forbindelse med deres arbejde.

Resultatet af studiet, som er den mest omfattende genetiske undersøgelse af astma nogensinde, er netop offentliggjort i en artikel i New England Journal of Medicine.

Det er det europæiske forskersamarbejde GABRIEL, som sammen med forskergrupper fra USA, Canada og Australien, står bag studiet. GABRIEL samarbejdet består af 164 forskere fra 19 forskellige lande, og kombinerer 23 forskergrupper, blandt andet en dansk forskergruppe ledet af professor, ph.d. og læge, Torben Sigsgaard fra Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet.

Arbejdet er først lige begyndt

GABRIEL projektet er ovre, men forude venter arbejdet med at behandle de mange resultater.

”Projektet er slut, men arbejdet er først lige begyndt. Det har genereret afsindigt store datamængder, som vi skal i gang med at analysere,” fortæller Torben Sigsgaard, som sammen med sit team fortsat forsker i sammenhængen mellem arbejdsmiljø, gener og astma.

Undersøgelsen har afsløret adskillige nye gener, som spiller en rolle for, om en person har risiko for at udvikle astma, og samtidig har studiet afkræftet gamle forestillinger.

”Noget af det mest interessante har været, at der ikke er nogen tæt genetisk kobling mellem allergi og astma, som man ellers tidligere har troet,” siger Torben Sigsgaard, og fortæller, at undersøgelsen bekræfter tidligere fund fra forskergruppen.

”Vi har tidligere set at risikoen for visse typer af erhvervsastma ikke hænger sammen med om en person har allergi, og dette studie har løftet en flig for de årsagsmekanismer, som ligger bag,” siger han.

Nogle af de nye gener, som er fundet, har betydning for funktionen af lungernes slimhinde.

Hvis en person har et sådant variant-gen, kan han eller hun have en øget risiko for at udvikle astma, men det er ikke generne alene, der afgør, om en person udvikler astma eller ej.

En person kan eksempelvis godt have variant-genet uden at have astma, men forskellige miljøpåvirkninger vil i kombination med genet medføre astma.

Det er netop gen-miljø-interaktion og gen-gen-interaktion, som professor Torben Sigsgaard og hans team fra afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet forsker videre i.

Håbet er i fremtiden ved hjælp af gentest, at kunne tilbyde en bedre rådgivning inden folk vælger erhverv, sådan at man, hvis man eksempelvis har et af de ”følsomme” gener, kan undgå de miljøfaktorer, som kan betyde at man udvikler astma.

”Det vil eksempelvis være godt for en landmand at vide, om han kan tåle at arbejde i en stald, før han investerer rigtig mange penge i en gård,” mener Torben Sigsgaard.