”Vi har glædet os til i dag. Glædet os til at fortælle om og vise jer vores dagligdag.”
Sådan lød det, da institutleder på Institut for Retsmedicin, Annie Vesterby Charles, hilste dekanatet og medarbejdere velkommen til instituttets nytårskur den 19. februar 2013.

”Vi har valgt at præsentere en drabssag for jer, og den bliver præsenteret i ord og billeder af de medarbejdere, der har været inde over sagen,” fortsatte hun.

En af dem er vicestatsobducent Lene Warner.

“I den konkrete sag bliver vi kontaktet af politiet med beskeden om, at de har fundet en død mand i et vandløb,” fortalte hun.

Alle er med

Sammen med en kollega tager Lene Warner til findestedet. Og arbejdet med at sikre spor begynder.

”Retsmedicinerne registrerer, hvordan den døde bliver fundet og undersøger liget for tegn på vold. Og så samler vi biologiske spor fra afdøde,” forklarede hun.

Liget bliver transporteret til Institut for Retsmedicin, og Lene Warners kollegaer tager over.
For der er mange teknikker, der skal anvendes for at komme til bunds i sådan en sag. Den retsmedicinske tekniker registrerer og scanner liget, bioanalytikeren mikroskoperer væv fra afdøde, og retskemikeren vurderer resultaterne af de analyser, der er lavet.

”Alle på instituttet er en del af forløbet. Fra sekretæren, der tager imod politiets opkald, til retsmedicineren, som vidner i retssagen,” fortalte Lene Warner om sagen, der fra drab til dom tog næsten to år.

I gør det godt!

Og der var stor ros fra dekan Allan Flyvbjerg, der sammen med dekanatet fik et indblik i de ydelser, Institut for Retsmedicin leverer.

”Her kan man virkelig tale om interdisciplinært samarbejde. Så mange fagdiscipliner og sådan et fantastisk flow. Det er imponerende. Hvor gør I det godt.”

Allan Flyvbjerg ville gerne vide, hvordan medarbejderne fik tid til at forske med de mange og ofte meget langtrukne sager.

”Det er også en udfordring for os. Vi driver selvfølgelig forskning, men når sagerne kommer ind, så skal de jo betjenes, og så kan det være svært at prioritere forskningen,” fortalte Mogens Johannsen, der er retskemiker og afdelingsleder på instituttet.

Og netop forskning var et af emnerne, da Mogens Johannsen som det sidste punkt på dagsordenen præsenterede instituttets strategi.

”Vi vil gerne deltage i både nationale og internationale forskningssamarbejder på det retsmedicinske område. Vi skal have et stærkt uddannelsesmiljø og et øget forskningssamarbejde,” sagde han og understregede, at strategien også lagde vægt på en effektiv betjening af myndighederne.

”Vores opgaver skal udvides, og det skal samarbejdet med politiet også. Det kan være i forbindelse med undervisning i eksempelvis sporsikring, og hvordan dødsfald bliver håndteret.”

Drab og dødsårsager

Der bliver begået omkring 50 drab i Danmark om året. Ved drab eller ved mistanke om drab bliver retsmedicineren kaldt til findestedet sammen med politiets teknikere. Det sker cirka 20 gange årligt for Institut for Retsmedicin.

Ud over drabssager laver instituttet cirka 400 retsmedicinske obduktioner om året.