Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har som de første klonet såkaldt grønne grise med henblik på at etablere steder i grisens arvemasse, hvor sygdomsgener kan komme til udtryk i de organer, der er relevante for sygdommens udvikling.

Forskerne har samtidig vist, at man kan gå uden om nogle af de væsentligste vanskeligheder, der ofte er forbundet med at udvikle sygdomsmodeller i gen-modificerede dyr som grisen: Deres teknik har for det første forhindret, at sygdomsgenet lukkes ned i processen; for det andet har den sikret, at sygdomsgenet bliver udtrykt i det relevante organ; for det tredje, at sygdomsgenet bliver sat ind et sted i arvemassen, hvor det ikke forårsager utilsigtet sygdom hos dyret.

Teknikken går ud på først at indsætte gen-kassetter med et markør-gen på steder i grisens arvemasse, som dens organisme tilsyneladende accepterer generation efter generation. Disse gen-kassetter er aktive i alle dyrets organer, og forskerne kan sætte forskellige sygdomsgener ind i dem.
”Og nu har vi som de første vist, at princippet fungerer ved at producere transgene grise med et sygdomsgen for Alzheimers inkorporeret i netop sådan et pre-selekteret sted,” siger postdoc. Jannik E. Jakobsen, Aarhus Universitet.

Undgår tilfældig manipulation

Grisene med Alzheimer-genet er klonet fra en transgen ”mastergris”, hvis organer fluorescerer grønt. Den grønne farve (green fluorescens protein) viser, hvordan det manipulerede DNA bliver modtaget og tolket i forskellige organer – herunder i hjernen. Med den viden har forskerne skiftet det grønne gen ud med et sygdomsgen.

”Det er et vigtigt skridt, fordi vi ved hjælp af denne teknik undgår tilfældig manipulation af grisens DNA. Vi ved altså præcist, hvor vi sætter det nye sygdomsgen ind i arvemassen og sikrer herved, at sygdomsgenet er aktivt i det relevante væv,” siger Jannik E. Jakobsen og tilføjer:
”Grisen ligner mennesket meget og kan derfor bidrage med vigtige informationer om sygdommes udvikling, efterhånden som den vokser. Sygdom i grisen bringer os med andre ord tættere på at kunne helbrede sygdom hos mennesker.”

• Læs forskernes artikel om proof of principle på Springer Link

Projektet er udført som et ph.d.-studium i Arne Lund Jørgensen laboratorium i samarbejde mellem otte forskere fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, fire forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, en forsker fra Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet og en forsker fra Patologisk Institut på Regionshospitalet Randers.
Arbejdet er støttet af Lundbeckfonden og Det Frie Forskningsråd/Teknologi og Produktion.

Yderligere oplysninger

Postdoc. Jannik E. Jakobsen
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Direkte telefon: 8716 7041
jannik@hum-gen.au.dk.