Håb om bedre transplantationsresultater

Nye dyrestudier viser, at en simpel teknik, der skaber kortvarig gentagen iltmangel i benet, øger chancerne for en vellykket nyretransplantation. Forskerne håber, at metoden kan få transplanterede nyrer i mennesker til at virke bedre og i længere tid.

Ny teknik skal få transplanterede nyrer til at virke bedre og længere.

For første gang har forskerne bevist, at såkaldt iskæmisk konditionering i forbindelse med en nyretransplantation kan give bedre nyrefunktion hos grise. Den opdagelse kan blive særdeles vigtig for danske nyrepatienter:

”I dag oplever en ud af fire nyretransplanterede patienter problemer med at få nyren i gang efter operationen, og de kommer derfor i dialyse. Vi ved, at disse igangsætningsproblemer øger risikoen for afstødning og forkorter nyrens levetid,” siger Nicoline Valentina Krogstrup, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og læge ved Aarhus Universitetshospital, og uddyber:

”Vi håber, at denne metode kan være med til at give nyren en bedre start.  Hvis det lykkes, regner vi med, at flere patienter kan undgå at skulle i dialyse efter transplantationen, og at de transplanterede nyrer fungerer længere.”  

Resultater kan reducere venteliste

En transplanteret nyre fungerer sjældent lige så længe, som patienten har brug for den. Efter fem år fungerer hver femte transplanterede nyre ikke længere, og dette tal stiger med tiden. Resultatet kan derfor også få indflydelse på behovet for donorer, som der i forvejen er for få af:

”For den enkelte patient betyder en velfungerende transplanteret nyre meget for livskvaliteten, fordi han så slipper for dialyse og hyppige kontroller.  I et større perspektiv vil det kunne lette presset på ventelisten af patienter, der venter på en ny nyre, hvis vi kan få de transplanterede nyrer til at fungere bedre og længere," siger Nicoline Valentina Krogstrup, og understreger, at det selvfølgelig forudsætter, at de igangværende kliniske studier viser samme positive resultater som ved dyrestudiet.

Kroppens naturlige forsvar udnyttes

Iskæmisk konditionering sker ved, at man med en manchet lukker af for blodtilførslen i en arm eller et ben gentagne gange i kort tid. Forskerne ved endnu ikke helt hvorfor, men denne procedure beskytter tilsyneladende organer, der lider af iltmangel andre steder i kroppen:

”Det er en både simpel og billig teknik, hvor man udnytter kroppens egne ressourcer. Det er vist i anden forskning, at teknikken for eksempel kan beskytte hjertevævet mod skader ved iltmangel hos patienter, der får en blodprop i hjertet,” siger Nicoline Valentina Krogstrup.

Hun og hendes kolleger er nu i gang med kliniske studier på Aarhus Universitetshospital, hvor 200 patienter vil få tilbudt at deltage i en lodtrækningsundersøgelse. Halvdelen af patienterne vil få iskæmisk konditionering under operationen. Herefter følger forskerne patienterne i tiden efter operationen og i op til et år for at se, hvordan nyren klarer sig.

I dyrestudiet påviste forskerne, at der var signifikant bedre nyrefunktion i timerne efter operationen hos de grise, der havde fået iskæmisk konditionering under transplantationen i forhold til de grise, der blot havde fået en normal nyretransplantation. Forskningsresultatet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Transplant International, der udgives af European Society for Organ Transplantation.

 


Fakta

  • Der blev sidste år foretaget 235 nyretransplantationer.
  • 322 danskere stod i 2011 på ventelisten for at få en ny nyre.
  • 2.236 danskere lever med en transplanteret nyre.

 


Kontakt

Nicoline V. Krogstrup
Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Læge, Nyremedicinsk afd. C, Aarhus Universitetshospital
Tlf. 61268123
E-mail: nicoline.v.krogstrup@ki.au.dk