Haves: eliteforskning. Ønskes: finansiering

Bevillingerne følger ikke trop med forskningsaktiviteten på Institut for Odontologi. Det er en af de helt store udfordringer, som instituttet skal arbejde strategisk med i det kommende år. Nytårskuren på Odontologi bød på rundvisning og en forklaring på et sjovt paradoks.

Cheftekniker på Centrallaboratoriet på Institut for Odontologi Dirk Leonhardt viser dekan Allan Flyvbjerg, hvordan digitale tandmodeller bliver brugt i fremstilling af proteser. Foto: AU Kommunikation.
Cheftekniker på Centrallaboratoriet på Institut for Odontologi Dirk Leonhardt viser dekan Allan Flyvbjerg, hvordan digitale tandmodeller bliver brugt i fremstilling af proteser. Foto: AU Kommunikation.

Før hvidvinen kom i glassene i Auditorium 3 på Tandlægeskolen, kickstartede institutledelsen nytårskuren med en guidet rundtur for dekanatet til instituttets nyligt indrettede fællesklinik, ventearealer og simulationsklinik. Rundvisningen sluttede med et indblik i teknologierne, som bliver brugt i undervisning og i tandbehandling. Tilbage i auditoriet blev præsentationen af digitale tandmodeller og brugen af e-learning komplimenteret af dekanen.

”Jeg har i dag set noget, som jeg aldrig har set før, og jeg er meget imponeret. I udnytter alle muligheder og viser vejen, bliv ved med det,” lød det fra Allan Flyvbjerg.

Institutleder Ellen Frandsen Lau indledte nytårskuren med at overlade scenen til to af instituttets unge forskere David Kraft og Sebastian Schlafer. Hver fik 10 minutter til at fortælle om deres forskning og blev dermed repræsentanter for den livlige forskningspraksis, der kendetegner instituttet.

Forskningsaktiviteten er også del af det, Ellen Frandsen Lau kaldte ”det sjove paradoks”, og som var omdrejningspunktet i nytårskuren. Selv om instituttets forskere er produktive, følger andelen af forskningsmidler og bevillinger ikke trop. Nærmest tværtimod. Vi leverer meget forskning for pengene, men vi har også brug for flere eksterne midler, sagde Ellen Frandsen Lau.

Uformelle aftaler tæller også

”I 2013 er vores fokus på ekstern forskningsfinansiering. Vi har et mål om fortsat at lave forskning i verdensklasse, men reelt vil det bremse tempoet, hvis pengene svinder ind,” fortalte institutlederen. Hun understregede, at det ikke handler om, at de gode relationer til eksterne samarbejdspartnere mangler. Instituttets forskere har uformelle aftaler med erhvervslivet, som udmøntes i materialer, favorable priser på apparatur og tilsvarende donationer. Det er ikke ressourcer, som kan ses i regnskabet over eksterne bevillinger, men de tæller også, sagde Ellen Frandsen Lau.

Råderummet til fortsat forskning skal komme udefra. Industrien vil støtte projekter, som er bygget på samarbejde internt på universitet, med universitetshospitaler og med industrien. Det sker i forvejen, men der skal arbejdes mere strategisk med det.  For eksempel ved mere synlighed om vores forskningsresultater, støtte til de tværfaglige forskergrupper og ved at rekruttere gæsteforskere, sagde Ellen Frandsen Lau.

Allan Flyvbjerg rundede nytårskuren af med at understrege, at de store penge ligger i projekter, der krydser fysiske grænser og rummer flere fagligheder.

”Når vi kan levere ansøgninger, som er lavet på tværs af institutter, har vi langt mere at byde ind med. I har allerede mind-settet, så I er på rette spor,” sagde Allan Flyvbjerg.

Institut for Odontologis pixiversion af instituttets strategi for 2013-2013 (pdf-fil).